Det lignede længe en kedelig uafgjort i Farum, men et kontroversielt straffespark i de sidste minutter af kampen var med til at sikre Brøndby alle tre point.

Knap ti minutter før tid blev Ronnie Schwartz nedlagt af Ramon Rodrigues uden for feltet, men dommer Michael Tykgaard valgte at taksere det til et straffespark. Rodrigues fik det røde kort, og Schwartz satte sikkert straffesparket i nettet til 1-0. Endnu bedre blev det få minutter efter, da Teemu Pukki lukkede kampen med sit mål til 2-0.

Resultatet var lettere misvisende, da der forude for de to afgørende kasser havde foregået 80 minutters forfærdelig fodbold mellem FC Nordsjælland og Brøndby.

Hjemmeholdet var til tider det bedste hold, hvor Bruninho gav Brøndby-forsvaret kvaler. Brøndby producerede også et par målchancer, men David Jensen stod i vejen i FC Nordsjælland-målet.

Jensen kunne dog ikke forhindre målene fra Schwartz og Pukki, og så kunne Brøndby sikre sig tre uventede point.