FCK: Vi må bare tage hatten af

FC København erkender, at de ganske enkelt har spillet for dårligt, men lover at være bedre i næste sæson

FCN er danske mestre og overtager dermed pokalen for FCK, der ikke kunne bruge en 2-1 sejr over Silkeborg til noget som helst.

- Vi må bare tage hatten af for dem. De har spillet det klart bedste fodbold i Superligaen. Generelt har vi spillet dårligt. Siden jeg er kommet til har vi i hvert fald ikke gjort det godt, og det er ikke blevet til mange gode kampe, siger Kris Stadsgaard, der havde t øje på sin egen kamp og det andet et helt andet sted.

- Vi fulgte med på storskærmen herinde undervejs, og vi troede på det, men da vi så kunne se, at de var kommet foran 2-0, så vidste vi godt, at det var slut.

- Næste år kommer der andre boller på suppen. Spiller for spiller er vi bedre, og det kommer man til at se i næste sæson. Nu får vi ferie, og når vi er tilbage, så bliver det bedre.

Superliga-status 2011/12

Sådan gik det på sidste spillledag i Superligaen 2011/12:

FC Nordsjælland vandt 3-0 hjemme over AC Horsens, vinder guld og kommer i Champions League

FC København vandt 2-1 hjemme over Silkeborg, vinder sølv og skal spille kvalifikation til Champions League

FC Midtjylland vandt 2-0 ude over AGF og vinder bronze. Begge hold skal spille Europa League sammen med AC Horsens, der tabte pokalfinalen til FCK. AC Horsens blev nummer fire i Superligaen, mens AGF blev nummer fem.

Sønderjyske blev nummer seks efter en sejr på 5-0 hjemme over AaB. Nr. 1-6 får 17 hjemmekampe til næste sæson, mens nummer 7-10 får 16 ligesom de to oprykkere.

Lyngby og HB Køge rykker ned fra Superligaen. Lyngby sluttede af med at vinde 1-0 hjemme over Brøndby, der blev nummer ni i Superligaen, mens OB blev nummer ti efter 1-1 ude mod HB Køge.

Esbjerg er allerede rykket op som vinder af 1. division, mens det endnu ikke vides, hvem den anden oprykker bliver.

Læs også: