FC København forstærker midtbanen med en mand med bunkevis af kampe i rødt og hvidt.

Ikke overraskende er det Daniel Jensen, der trækker i den hvide trøje. Den tidligere Werder Bremen-spiller har siden november trænet med på Jens Jessens Vej, og nu har det kastet en kontrakt af sig. Indtil videre er Jensen en del af 'løveflokken' resten af sæsonen. 

 -Vi vidste i forvejen, at Daniel er en fin spiller, og han er gledet fint ind i dagligdagen hos os. Derfor har vi besluttet at tilknytte ham til truppen i foråret, hvor han får mulighed for at bidrage med sin erfaring og vindermentalitet i en talentfuld trup. Og det er på ingen måde utænkeligt, at samarbejdet kan fortsætte på længere sigt også, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen.

Daniel Jensen, der kommer ganske gratis til FC København, har tidligere bokset med både Bundesligaen, La Primera og Serie A, men nu skal han for første gang prøve kræfter med den danske Superliga. 

 -Både familien og jeg har sat næsen op efter, at vi endelig skulle hjem til Danmark og København, og så er der kun én klub, som rigtig trækker. Derfor er jeg meget glad for, at jeg nu er en del af FCK. Jeg glæder mig til at prøve at spille i Superligaen, og jeg har et rigtigt godt indtryk af FC København fra de to gange, jeg har trænet med her, forklarer FCKs nye midtbanespiller, der også var jagtet af rivalerne fra Brøndby. 

Daniel Jensen står noteret for 52 landskampe for Danmark. Jensen debuterer for med løven på brystet i disse minutter, hvor FCK møder FC Vestsjælland.