FC København driller Brøndby med, at hovedaktionæren Jan Bech Andersen smider penge ud af vinduet i forsøget på at redde Brøndby.

Brøndby meldte tidligere torsdag ud, at klubben havde lånt fire millioner kroner af klubbens storaktionær og afgående bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen. Det er penge, som klubben senest skal betale tilbage i sommeren 2017.

Tidligere har klubben lånt penge af Jan Bech Andersen, da den ventede på penge fra Palermo i forbindelse med salget af Simon Makienok. Og da Daniel Agger for godt halvandet år siden vendte hjem fra Liverpool, skete det ikke mindst takket være kapital fra Jan Bech Andersens side.

Problemerne med økonomien har fået nogle FCK-fans til at drille Brøndby.

Facebook-profilen Troll Brøndby skriver på sin profil: »$ugardaddy Jan Bech smed lige 4 mio. mere ud af sit vindue på vestegnen i dag!«

Det står under en video, hvor en FCK-fan med maske deler fup-penge ud af et blå-gult vindue.

Du kan se videoen herunder: