FC Københavns Kim Christensen og Nicolai Jørgenen mener, at der venter en svær modstander i lørdagens opgør mod Sønderjyske

Sønderjyske er historisk set et af det hold FC København har det sværest imod. For selvom sønderjyderne aldrig har vundet over vicemestrene i Superliga-sammenhæng og blot har opnået fire uafgjorte resultater i 19 forsøg, så har københavnerne typisk været presset til sidste minut i Haderslev.

- Normalt er det en svær kamp. Vi har altid haft det svært i Haderslev, og det tror jeg vi kan få igen. Men omvendt er det en kamp, vi skal vinde, siger Kim Christensen til FCK TV.

Også Nicolai Jørgensen, som dog ikke er blevet klar til søndagens møde, fortæller, hvordan han ser sønderjyderne som modstander.

- De står rigtig godt defensivt, de er gode taktiske og så har de en enorm energi. Hold, der har det, de er generelt bare svære at møde. Nogle gange har vi det faktisk nemmere mod hold, der forsøger at spille mod os, for så har vi lidt mere plads fremadrettet. Som det plejer at være mod Sønderjyske, så skal vi nok forvente, at de står dybt og kører på kontra, lyder det fra kantspilleren.