Både FC Midtjylland og FC København drager til syden i februar for at forberede sig på forårssæsonen i Superligaen.

Allerede i sidste uge meldte de danske mestre ud, at de deltager i Atlantic Cup i Portugal, som starter d. 4. februar. Her deltager islandske Breidablik, tjekkiske Slovan Liberec og russiske Spartak Moskva.

Nu har også FC Midtjylland meldt sin ankomst til turneringen, og dermed bliver der altså rig mulighed for lidt spionage mellem Superligaens nummer et og tre. De to duellanter skal dog ikke spille mod hinanden i det portugisiske, skriver FCM på klubbens hjemmeside.

FC Midtjylland indleder forårssæsonen d. 22 februar ude mod OB, mens FCK d. 23. februar drager til Aarhus for at møde AGF.