Esbjerg kom foran i udekampen mod oprykkerne fra Hobro, men hjemmeholdet fik udlignet i anden halvleg og pressede til sidst på for den sejrsgivende scoring.

Esbjergs anfører, Hans Henrik Andreasen, var dog også fint tilfreds med resultatet.

- Vi kommer til at spille på deres præmisser. Med lidt held kunne vi godt have scoret, men jeg ved godt, at de også kom frem til nogle chancer. Jeg synes, de lægger godt pres på til sidst, og vi formår ikke rigtig at ekspedere bolden væk, og det er deres fortjeneste.

- Jeg synes, de spiller godt, og det er et godt hold. Så et point kan vi godt være tilfredse med, sagde Hans Henrik Andreasen efter kampen til TV3 Sport.

Esbjergs Martin Pusic bragte vestjyderne foran efter et kvarters spil med et flot placeret skud fra kanten af feltet. Hjemmeholdets Martin Thomsen reducerede direkte på frispark kort inde i anden halvleg til slutresultatet 1-1.

Hobro fastholder derfor sin tredjeplads, mens Esbjerg kravler op på ottendepladsen.