FCK og Brøndby tager to af slutspilspladserne. Men hvem skal følge dem ind i det nye slutspil? BT har talt med to eksperter og bedt dem om at komme med deres bud på, hvem der kommer i det fine selskab.

Superligaens slutspil nærmer sig med hastige skridt. Fire runder mangler at blive gennemført. Men hvilke hold kommer med? Den tidligere superliga-træner Ove Pedersen og tidligere Esbjerg-og Sønderjyske-spiller Tommy Bechmann har hver især vurderet, hvem de tror kommer i slutspillet, og hvem, de tror, der skal kæmpe om overlevelse i nedrykningsspillet.

Eksperterne har på forhånd pillet FC København og Brøndby ud af ligningen, fordi de er sikre på at komme i slutspil, og de ser også bort fra AGF, Esbjerg, OB eller Viborg, da begge eksperter anser det som urealistisk, at holdene kvalificerer sig til slutspillet, fordi de med få runder igen har for mange point op.

Det efterlader otte hold, der kæmper om fire pladser ved siden af FCK og Brøndby.

Slutprogram: OB (H), FC København (U), Brøndby (H), Esbjerg (U)

Ove Pedersen: »AC Horsens har simpelthen ikke point nok, så de når det ikke. De har endda også både FC København og Brøndby i de sidste fire kampe.

Tommy Bechmann: »Jeg tror simpelthen ikke på, at Horsens nærmer sig top seks. De har FCK ude og Brøndby hjemme, hvor jeg ikke tror, at de får point. De sidste seks point er ligegyldige, for de kan ikke nå det alligevel.«

Slutprogram: Randers (U), Lyngby (Hj), AaB (U), FC Nordsjælland (Hj).

Ove Pedersen: »Det er lidt den samme årsag som Lyngby. Jeg vurderer, at de skal have en sejr i de sidste fire kampe for at komme med, så det kommer til at ske. Det kan de ikke undgå.«

Tommy Bechmann: »De kommer i slutspillet, men ikke forbi Lyngby - de må nok nøjes med en fjerde-femte-plads. De har så meget kvalitet, at de får skrabet pointene sammen, og de havde da også vundet mod Viborg, hvis de havde haft 11 mand på banen.«

Slutprogram: FC København (H), Brøndby (U), Silkeborg (H), FC Midtjylland (U)

Ove Pedersen: »Der er ikke nogen tvivl med FC Nordsjælland. De har simpelthen for langt op, for jeg vurderer, at man skal have 35 point for at komme i slutspillet, og det får FC Nordsjælland ikke.«

Tommy Bechmann: »Samme problem som Horsens. De er alt for mange point bagud, og så mangler de endda også både FCK og Brøndby, hvilket nok ikke kaster point af sig.«

Slutprogram: Esbjerg (H), FC Midtjylland (U), Viborg (H), Brøndby (U)

Ove Pedersen: »De kommer helt sikkert med, for de har både styrken og de nødvendige point. Det er jeg slet ikke i tvivl om.«

Tommy Bechmann: »De er næsten ligeså godt som sikret slutspillet. Især også med deres program in mente. De har Esbjerg og Viborg hjemme, og det bliver nok to sejre, hvilket bør være nok. De virker stabile og er vanvittigt svære at spille imod, fordi de står så godt.«

Slutprogram: FC Midtjylland (H), Silkeborg (U), AGF (H), Sønderjyske (U)

Ove Pedersen: »Ser man isoleret set på truppen, og hvad de kan præstere, bør de komme med. Det kører dog ikke helt på skinner, og på fredag har de FC Midtjylland, hvilket kan blive meget afgørende. De kommer nok også til at have en afgørende kamp mod SønderjyskE i sidste spillerunde, men jeg tror, at de tager pladsen.«

Tommy Bechmann: »Havde du spurgt mig i søndags, ville jeg have været sikker på, at de endte i top 6, men nu spillede de jo en elendig kamp mod OB. Jeg tror dog alligevel, at de kan snige sig med, fordi de netop er to point foran SønderjyskE og AaB.«

Slutprogram: AaB (U), Randers (H), FC Nordsjælland (U), FC København (H)

Ove Pedersen: »Det er helt sikkert et formstærkt hold, og de har nogle gode styrker, men de kommer for langt bagfra. De skal hente otte-ni point, og de har FC København i sidste kamp, så det klarer de ikke. Hvis ikke Silkeborg ikke havde haftden kamp, så kunne de faktisk godt komme snigende op og tage en slutspilskamp.«

Tommy Bechmann: »Jeg er meget imponeret over Silkeborg, der kun har tabt to kampe siden september. Det er et hold med momentum, og jeg tror på dem. De har FCK i sidste runde, så de skal helst indhente en del point i de næste tre kampe, men det tror jeg også, at de kan klare.«

Slutprogram: Brøndby (H), AGF (U), OB (U), Randers (H)

Ove Pedersen: »Jeg tror, at de bliver sorteper. De er virkelig 'en ubekendt' lige nu pga. trænerskifte og mange udskiftninger i truppen, og vi blev da også negativt overraskede over, at de ikke hentede point i Esbjerg i fredags. Om det bliver Randers eller SønderjyskE, der tager slutspilspladsen, er næsten umuligt at spå om, men jeg går med Randers.«

Tommy Bechmann: »De har et halvsvært program med Brøndby, AGF, OB og Randers. De kan vinde alle fire kampe, og de kan tabe alle fire. Men ovenpå det, jeg så i Esbjerg, tror jeg ikke på, at de kommer i slutspillet.«

Slutprogram: Silkeborg (H), OB (U), FC Midtjylland (H), Viborg (U)

Ove Pedersen: »De overraskede mig positivt i Aarhus, især også fordi de havde nogle fravær i truppen. Det var en svær udekamp, som de slipper fra med tre point. Det kan have givet dem et boost, at SønderjyskE så også tabte. Deres program er også ganske fint. Da jeg blev spurgt inden den seneste spillerunde, havde jeg faktisk ikke AaB med, men dem tror jeg på nu.«

Tommy Bechmann: »De skal nok lave nogle point med deres resterende program, men jeg synes simpelthen, at der er nogle hold, der ser bedre ud lige nu.«