Selv da Frederik Holst havde karantæne, så træner Thomas Frank bort fra Michael Almebäck. En gigantisk skuffelse for svenskeren, hvis Brøndby-dage kan være talte.

Michael Almebäck havde glædet sig som en vanvittig til Brøndbys kamp mod SønderjyskE i søndags. Med Frederik Holst i karantæne var det mod Haderslev-drengene, at svenskeren havde sat næsen op efter den spilletid, som han har hungret gevaldigt efter i indeværende sæson.

Der blev imidlertid aldrig brug for den tidligere Club Brügge- og Örebro-stopper, som i Brøndby har været benyttet som højreback. Det er en position, Frederik Holst har erobret på Vestegnen, men da han havde karantæne, lignede det en gylden chance til Almebäck.

Venstrebacken Patrick da Silva, der normalt agerer reserve for Riza Durmisi fik dog chancen som højreback på bekostning af Almebäck, som så hele 1-0-sejren over SønderjyskE fra bænken.

- Jeg var meget skuffet, da jeg fandt ud af, han skulle i stedet for mig. Jeg håbede virkelig på, at det var min chance, og på baggrund af mine præstationer til træning og i reserveholdskampene havde jeg fortjent den.  Men det kan ikke nytte noget at gå og være vred. Det er op til Thomas at beslutte, hvem der skal spille.

- Jeg fik ikke nogen forklaring på det. Det er op til træneren at vælge, og en forklaring havde heller ikke hjulpet mig. Jeg var ikke kommet til at spille alligevel.

Der var store forventninger til Almebäck, da han i sommeren 2013 blev hentet til Brøndby fra Belgien på en treårig kontrakt, men de er ikke blevet indfriet. Faktisk har den 26-årige svensker ikke spillet et eneste minut i Superligaen i denne sæson. Det er blot blevet til 90 minutter i et nederlag til Club Brügge i Europa League-kvalifikationen. Det synes uholdbart.

- Det er hårdt at være ude af holdet. Man føler sig ikke som en del af det, om vi så vinder eller taber. Det føles ikke som om, at man har noget med det at gøre. Jeg gør, hvad jeg kan ude på træningsbanen, men som fodboldspiller er det ikke nok.

- Jeg vil spille, og jeg kan ikke lide denne situation. Men jeg bliver betalt for at tage til træning hver eneste dag, og der er få mennesker, der er så privilegerede at få lov til det. Så jeg bliver nødt til at være positiv, fortæller Almebäck, der ikke ved, om han forlader Brøndby til januar:

- Jeg bliver nødt til at give et kedeligt svar på det spørgsmål, for jeg ved virkelig ikke, hvad der skal ske. Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med, at jeg ikke spiller, og jeg skal have en snak med Brøndby og høre, hvad de siger. Så må vi se, hvad det ender med.

Almebäck nægter at lade sig slå ud af den modgang, han møder i Brøndby. På træningsbanen holder han humøret højt

- Brøndby betaler min løn, og så længe jeg er professionel og gør mit bedste hver dag, vil det komme mig til gode i længden, om jeg så bliver her eller skifter klub. Jeg tager på arbejde hver eneste dag som enhver anden person. Jeg forsøger at gøre mit bedste, og hvis det ikke er nok, må de fortælle mig det.

Selv ser Almebäck sig som en bedre defensiv spiller end både Holst og Da Silva, der til gengæld har offensive fordele. Når alt kommer til alt, er det dog ligemeget, hvad Almebäck mener. Det er Thomas Frank, der sætter holdet, alt imens svenskeren forsøger at udvikle sig i modgangen.

- Jeg har lært at sætte pris på spilletid, når jeg får det, for man ved aldrig, hvornår man ryger ud i kulden. Det går stærkt i denne verden, hvor andre spillere har det værre, end jeg har. Nogle får alt ødelagt af alvorlige skader, som jeg har været forskånet for. Jeg har været heldig, og det er en af de ting, jeg fokuserer på, når der er modgang, slutter Almebäck, der har fire A-landskampe på sit cv.