I en kedsommelig fredagskamp vandt Hobro 1-0 ude mod Helsingør i Alka Superligaen takket være en sen scoring.

I en kamp, der længe lignede en nulløsning, vandt Hobro med 1-0 ude over FC Helsingør på et mål i overtiden.

Indskiftede Edgar Babayan blev helten for gæsterne, da han i overtiden scorede kampens eneste mål.

Med sejren, der blot var Hobros anden på udebane i denne sæson, er nordjyderne fortsat nummer fire i Alka Superligaen, mens FC Helsingør er næstsidst.

På en råkold aften i Helsingør blev tilskuerne vidner til ikke så lidt af en koldstart for begge mandskaber.

Hjemmeholdet havde bolden mest, men havde svært ved at spille sig frem til de helt store chancer.

Omvendt var det offensive udtryk på det nærmeste helt væk hos Hobro i indledningen.

Det var uhyre lidt, man så til topscoreren i Alka Superligaen, Pål Kirkevold, og hans holdkammerater.

Gæsterne skabte stort set ingenting, før Danny Olsen efter en halv time fik en god chance på kontra, men måtte se Helsingørs debuterende keeper, Aris Vaporakis, klare hans forsøg.

Men ellers var der langt mellem højdepunkterne, også efter pausen.

Hobro vovede sig lidt længere frem på banen i de sidste 45 minutter, men tættere på end Danny Olsens hælafslutning lige på Vaporakis kom gæsterne ikke.

Mod slutningen fik hjemmeholdet tiltvunget sig et rimeligt overtag, og et kvarter før tid var formstærke Nicolas Mortensen tæt på at give FC Helsingør sejren, men hans hovedstød fra nært hold sneg sig lige forbi mål.

Men i overtiden afgjorde gæsterne lidt mod spillets fordeling opgøret.

Indskiftede Edgar Babayan slap fri på højrekanten, og scorede fladt til 1-0, kampens resultat.

Blot 1119 tilskuere så fredagens kamp på Helsingør Stadion, og det er bundrekord for denne sæson i Alka Superligaen.

/ritzau/

Herunder kan du se, hvordan BTs udsendte vurderde spillernes indsats:

Helsingør


Aris Vaporakis 4

Daniel Jørgensen 02

Søren Henriksen 4

Mathias Johannsen 4

Adnan Mohammad 7

Christian Køhler 7

Mikkel Basse 4

Frederik Bay (ud, 63.) 02

Nicolas Mortensen 02

Patrick Olsen (ud, 88.) 7

Matheus Leiria (ud, 63.) 4

Anders Holst (ind, 63.) 4

Ricki Olsen (ind, 63.) 02

Osama Akharraz (ind, 88.) UB

Hobro


Jesper Rask 7

Björn Kopplin 4

Yaw-Ihle Amankwah 7

Rasmus Minor 7

Jacob Tjørnelund 4

Martin Mikkelsen (ud, 73.) 4

Vito Mistrati 4

Jonas Brix-Damhøj 4

Danny Olsen 7

Emmanuel Sabbi (ud, 46.) 00

Pål Kirkevold 02

Sebastian Grønning (ind, 46.) 4

Edgar Babayan (ind, 73.) UB

Herunder kan du genopleve kampen.