Divisionsforeningen berigtiger med egne ord en række fejlagtige påstande, som fagbladet Dansk Politi - med udtalelser fra flere politifolk - kom med i torsdagens artikel. Det gør Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Grundkritikken i fagbladsartiklen er, at Divisionsforeningen, der er ansvarlig for kampprogrammet i Superligaen, samt tv-selskaberne ødelægger planlægningen.

Det passer ikke, skriver Divisionsforeningen.

»Det er ikke TV, der laver planlægningen, det er alene Divisionsforeningen. Planlægningen laves efter aftale med politiet med minimum fire ugers varsel – dog kan der i slutspillet være tilfælde med kortere varsel, hvis det endnu ikke er kendt, hvem der møder hvem. I tilfælde med højrisiko kampe får politiet, hvis de beder om det, dog altid varsel tidligere end fire uger før.«

I pressemeddelelsen stiller Divisionsforeningen i alt syv påstande op, som den mener er forkerte.

For eksempel passer det i følge Divisionsforeningen ikke, at der var kort planlægning af Brøndby-FCK 17. april - en kamp, som der i følge fagbladet kostede en million kroner ekstra i budgetterne, primært på grund af den korte forberedelsestid.

Divisionsforeningens svar:

»Der var ikke tale om kort planlægning. Allerede på et møde den 5. december med politiet, hvor emnet var derbyet i februar, blev der talt om de to derby opgør i slutspillet. Her blev politiet gjort bekendt med, at de ville blive placeret i runde 29 og runde 33. Og på et møde den 10. marts blev det endeligt aftalt, hvilket tidspunkt på dagen kampene kunne have kick-off henholdsvis den 17. april og 14. maj. Altså fem uger og 3 dage før den første kamp – og mere end ni uger før den anden kamp.«

 
Brøndby har sikret sig sølvet i Superligaen, men gik alligevel ind til kampen mod Lyngby med håbet om at levere et godkendt resultat. Et tidligt rødt kort vendte dog op og end på tingene.
Vis mere

Artiklen, hvori fællestillidsmand fra Østjyllands Politi, Heino Kegel, også kritiserer Divisionsforeningen for, at der går op mod en uge, fra når kampene er færdigspillet i grundspillet, til Divisionsforeningen og tv-selskaberne har planagt de efterfølgende kampe. Det passer i følge Divisionsforeningen heller ikke.