Jan Bech Andersen er blevet afsløret i anonym kritik af bla. Thomas Frank.
Jan Bech Andersen er blevet afsløret i anonym kritik af bla. Thomas Frank. Foto: Martin Sylvest

Brøndby-ejer Jan Bech Andersen er mildt sagt kommet i modvind efter afsløringen af, at han har kritiseret en stribe folk omkring klubbens Superliga-hold anonymt.

Men der er opbakning fra Lars Seier Christensen, erhvervsmanden med en milliard-formue bygget op via Saxo Bank.

På Facebook skriver finansmanden, der også har et nært samarbejde med Bjarne Riis om at bygge et nyt cykelhold op:

»Min gode ven, Jan Bech Andersen, er kommet ikke bare i varmt, men spilkogende vand! Jeg tror Jan allerede har anerkendt at han har begået en fejl. Men jeg håber også at alle andre anerkender, at vi her har at gøre med et ekstremt passioneret menneske, som elsker sport, tager sine fans alvorligt og elsker Brøndby (det er selvfølgelig i sig selv en alvorlig karakterbrist, når man ser på det som FCK fan),« skriver Lars Seier Christensen inden han maner til besindighed:

qrkwrkwrhk

»Så lad os nu lige slappe af - her er en entusiast der har brugt et trecifret millionbeløb på sin passion. En mand der - måske naivt - har involveret sig i fansenes verden. Det bedste der nogensinde kunne ske for Brøndby (og langt mere end de fortjener).«

Lars Seier Christensen, en ven i nøden.
Lars Seier Christensen, en ven i nøden. Foto: Nils Meilvang

Al balladen begyndte tirsdag med afsløringen af at Jan Bech Andersen på an fan-forum havde kritiseret træner, sportsdirektør og tidligere formand under navnet 'Oscar' (LÆS ALLE ANKLAGERNE HER), og det endte onsdag med at decideret kaotisk dag i Brøndby. Cheftræner Thomas Frank sagde op, og Jan Bech Andersen måtte ud og forklare sig med den nyforfremmede direktør Troels Bech. Det blev i øvrigt også en dag, hvor direktør Søren Vadmand blev fyret, og hvor assistentræner Claus Nørgaard også meldte sin afsked til sommer.

vsdff

Nu venter en ny tid for Superliga-klubben, der i første omgang skal videre med Auri Skarbalius som træner. Oven i det hele rygtes Jan Bech Andersen klar med yderligere 80 millioner til klubkassen.

Lars Seier Christensen konkluderer i sit Facebook-opslag, at der er brug for ejeren og formanden også i fremtiden.

»Så selvom Jan har dummet sig - så er han uden tvivl en del af løsningen, snarere end en del af problemet. Hvis Brøndby fans er for dumme til at forstå det - så er det ikke vanvittigt overraskende. Hvis de er kloge, så tilgiver de hurtigt en passioneret mand, der er sidste bastion for at holde deres sørgelige klub i live,« skriver Lars Seier Christensen, der altså holder med ærekerivalerne FC København:

466463646

»Så for første og eneste gang må jeg støtte en Brøndby leder - fordi jeg kender ham som et ordentligt menneske og en entusiast. Tag jer sammen, tilgiv, sig tak og kom videre.«

Se Lars Seier Christensens opslag her:

Min gode ven, Jan Bech Andersen, er kommet ikke bare i varmt, men spilkogende vand! Jeg tror Jan allerede har anerkendt...

Opslået af Lars Seier Christensen på 9. marts 2016

SMS

Hitter på Facebook