Daniel Agger har været skadet det meste af foråret, men nu skulle landsholdsanføreren altså være frisk til at spille igen. Det skriver han på Twitter.

Når Brøndby søndag møder Esbjerg på Brøndby Stadion, bliver det med Daniel Agger på banen. Det meddeler den tidligere Liverpoolspiller på Twitter i en korrespondance med en fan.

Samtalen startede med, at Lucy Smith fra Liverpool skrev til Daniel Agger på Twitter, at hun kom til kampen på søndag, det fik brugeren Jacob Noer til at skrive til Agger, 'Så håber vi jo kun endnu mere, at du spiller!' Til det kunne Daniel Agger svare, 'Det gør jeg.'

Så ifølge Daniel Agger selv, er han tilbage i kamp for Brøndby i tide til landskampene mod Island og Skotland.

Se korrespondancen herunder.

Daniel Agger har været skadet, siden han gik ud i pausen af forårspremieren mod Hobro, og da Martin Albrechtsen også er skadet, har Brøndby på det sidste spillet uden en reel midterforsvarer i forsvarskæden.

Nu skulle Agger dog være klar igen, så Lucy Smith kan se sit idol spille.

Kunne du lide denne artikel, så skulle du tage at blive venner med os på Facebook. Der er meget mere af det gode at hente fra BT Sporten. Bliv ven med os her