En masse forsvarsfejl i anden halvleg mod Silkeborg gjorde, at OB endte på tiendepladsen i Superligaen. For anden sæson i træk.

En negativ klubrekord på seks kampe i streg uden point fik sin ende mod allerede nedrykkede Silkeborg, men klubben alligevel kun på en tiendeplads - lige over stregen.

OB, der har haft et miserabelt forår og er gledet i topfart ned med bunden af Superligaen, spillede i sidste runde 3-3 efter at være foran tre gange.

- Det var helt unødvendigt, at vi lukkede dem ind så mange gange. Spillet falder ikke ud til vores fordel i øjeblikket, sagde en slukøret Jesper Christiansen til Canal 8.

Troels Bechs mandskab kom planmæssigt foran på hjemmebanen i Odense halvvejs, da Daniel A. Pedersen presset af Bashkim Kadrii lavede en fejl og spillede bolden lige i fødderne på Darko Bodul.

Østrigeren lavede husmandsfinten på Dennis Flinta og satte bolden i mål til 1-0. Brændt straffe Ti minutter inde i anden halvleg kom Kadrii igen i fokus, da han satte gang i et målorgie i anden halvleg ved at komme for sent på Marvin Pourié, og dommeren pegede på pletten.

Herfra scorede tyskeren over to omgange til udligning 1-1. Som så ofte før for de to mandskaber var forsvarsspillet i den grad sløjt, og målmand Gunnar Nielsen var skyld i et mål, da han legede med bolden, så Darko Bodul igen kunne tage den runde og lægge den foran mål.

Afslutningen stod Ari Mohr Jonsson for. Men det var ikke slut med selvmål. Anders Møller Christensen var mand for 2-2, da han underligt løb ind i bolden, som i første omgang ramte overliggeren.

Mod slutningen kom OB igen foran 3-2 på mål af Morten Skoubo, men foråret sluttede, som det startede med skuffelse.

Christian Holst scorede på endnu en fejl i OB-forsvaret og sendte fynboerne på sommerferie med hængende hoveder.