Han var stille og lidt usynlig. En alvorlig ung mand. Pæn og venlig. Alt det er han stadig. I dag er han også chefen for det hele. Firmaets mand, Carsten V. Jensen.

Man opførte sig ordentligt i Haagensens herreekviperingsforretning. Man lagde vægt på god og personlig betjening, og selvom Ejner Haagensen dyrkede det pæne borgerskab og indtog en fremtrædende rolle i Næstveds handelsstandsforening, behandlede man alle kunder ens.

Der stod 17-årige Carsten Vagn Jensen så og målte ærmelængder og satte nåle i, og når familien Haagensens 11 år ældre datter, Ulla, kom ned i butikken og sagde goddag til sine forældre, stod han pæn i tøjet og opførte sig venligt og smilende, sådan som det forventedes.

Jo, han gjorde det godt, og Ejner Haagensen klagede aldrig over Carsten, sådan som han ellers godt kunne finde på at gøre, når eleverne ikke gjorde det godt nok. Næ, tværtimod forfremmede han en dag den flinke unge mand og gjorde ham ansvarlig for indkøb til den moderne afdeling af forretningen. Når Ulla Haagensen i dag ser ham i fjernsynet, tænker hun altid:

- Det er da meget godt gået.

Den 9. januar 2012 var en af de dage, hvor han var hovedperson i alle døgnets sportsudsendelser. På et pressemøde i Parken læste direktør Anders Hørsholt op af en pressemeddelelse, der forkyndte, at den svenske træner Roland Nilsson var blevet fyret efter blot et halvt års ansættelse, og at Carsten V. Jensen fra nu af ikke blot havde det overordnede ansvar for klubbens sportslige udvikling, men fremover skulle være både sportsdirektør og cheftræner med ansvar for træning og kamp. Aldrig havde hans indflydelse i Danmarks største fodboldklub været større end nu.

- Jeg havde ikke set det komme dengang. Det må jeg indrømme. Jeg kunne godt se ham som assistenttræner i en klub, men der hvor han er i dag - det havde jeg ikke gætte på.

Stemmen tilhører landsholdets nuværende assistenttræner, Peter Bonde, der selv var godt i gang med karrieren og i øvrigt besad en imponerende lyskrøllet hårpragt, da Carsten V. Jensen som 20-årig blev rykket op i 1. holdstruppen i Næstved IF og debuterede mod AGF Skærtorsdag i 1983.

Det var langt fra givet, at Carsten V. Jensen skulle komme til at spille fodbold i landets bedste række, for ganske vist var fodbold det bedste, han kunne finde på at fordrive fritiden med ved siden af arbejdet hos Haagensen, som han engang har udtrykt det, men talentet var ikke indlysende.

- Bisse, som vi bare kalder ham, og spørg mig ikke hvorfor, havde en fantastisk arbejdsmoral. Når vi i dag taler om talent kontra arbejdsmoral, så er det ofte, at moralen er vigtigere end talentet, og sådan kan man vel godt sige, at det har været med Bisse. Han har aldrig været jordens mest tekniske fodboldspiller, men han har altid løbet den ekstra meter, og det har bragt ham langt, siger Peter Bonde.

Klublegenden med 511 kampe for Næstved IF, Frank Hougaard, husker to episoder, der er kendetegnende for netop den arbejdsomhed, Peter Bonde beskriver.

- Vi spillede i Brønshøj om at rykke op i den bedste række. Der gik Carsten virkelig forrest og viste vejen. Det var også ham, der scorede vores afgørende mål. Et andet år mødte vi Frem på Næstved Stadion for at undgå nedrykning. Vi var bagud 0-2, men kom sensationelt tilbage på 2-2, hvilket betød, at vi ville undgå at rykke ned. På et tidspunkt er Frem så tæt på at score til 3-2, men lige inden bolden går i mål, dukker Carsten op og redder den på stregen. Det var meget typisk for ham, fortæller Frank Hougaard.

Carsten V. Jensen var ingen naturlig leder, da han i begyndelsen af 1980erne dukkede op i Næstveds omklædningsrum, husker Frank Hougaard, og da han ti år senere skiftede til Morten Olsens Brøndby-hold, havde han næppe ændret sig.

- Han fyldte ikke så meget i omklædningsrummet, og han var der kun to år, så han kom aldrig ret højt op i hierarkiet. Det var ikke let, når der var store personligheder som Peter Schmeichel, Lars Olsen, Kim Christofte, Erik Rasmussen og så videre, husker Brøndbys klubrekordholder Bjarne Jensen.

Næstved-manden skar aldrig hjørner

- Og så var han jo fra Næstved, og jeg kan huske, at det var lidt, ligesom når en jyde kommer til Staden. Det var noget med jargonen, han lige skulle vænne sig til, og han talte jo meget sjællandsk, da han kom, griner Bjarne Jensen.

- Men han var en vigtig spiller, for han var typen, der aldrig skar hjørner. Når en trup bliver sat til at løbe fra baglinje til baglinje, vender halvdelen altid om en meter før. Det gjorde Carsten ikke. Han kendte vigtigheden af den sidste meter. Han er det, man vil kalde firmaets mand, siger Bjarne Jensen.

Da han i 1993 skiftede til FC København, fandt han sin karrieres endestation. Efter 138 kampe gik han i 1998 ind i en stilling som sælger i klubben. Det store hår røg, og Flemming Østergaard fandt ham et job som sælger i Parken, mens han samtidig fungerede som træner for reserverne.

Da Roy Hodgson i år 2000 kom til klubben, blev CV forfremmet til assistent for førsteholdet, og her grundlagdes den fodboldfilosofi, der har fulgt ham siden, og som han perfektionerede under Hans Backe med en stram organisation i kæderne og meget faste aftaler.

Her fødtes også tanken om, hvad FC København var, og som han siden har stået som garant for i sin egenskab af sportsdirektør, som blev hans rolle, da Ståle Solbakken trådte til, og Flemming Østergaard havde set sig varm på CVs stabile, håndbremsetrukne karakter.

Som den senere - og nu tidligere - administrerende direktør Dan Hammer udtrykker det:

- Han har altid sendt signaler om langsigtethed, og han lider af en lille form for paranoia. Med enhver sejr følger en endnu større udfordring. Hvis man hele tiden ser huller i vejen og forsøger at navigere uden om dem, så bliver lidt mindre fyldt med champagnebrus. Det må være hårdt, men det er også med til at holde maskinen på sporet, og han har aldrig vendt sine bekymringer udad, siger Dan Hammer men tilføjer:

- Han kan altså også sagtens være selskabelig og sjov. Vi har haft mange gode middage ude i Europa, når vi har spillet Europa Cup, for i bund og grund er vi jo også bare fodboldfans, der synes, det er sjovt at sidde til middag med Bobby Charlton, og når vi er kørt hjem efter de der middage, så er snakken gået om alt andet end økonomi og den slags. Og hvad der er imponerende ved ham: Han har altid formået at skabe gode relationer til de modstandere, vi har mødt, siger Dan Hammer.

Når CV tager hjem fra Parken med sine tanker om strategier og systemer og kæder, går han måske en tur med sin flatcoatede retriever, som hedder Beckham. Eller også gør han ikke.

Vi ved det ikke, for Carsten V. Jensen vil ikke fortælle om det, og i forbindelse med denne artikel har han på en meget venlig måde frabedt sig, at vi taler med hans private venner og bevæger os helt tæt på hans privatliv. Det siger også en del om ham. Han er ikke trådt i jobbet for at krænge sig ud.

- Han er en mand, der fra naturens hånd er udstyret med en vis alvor. Han er lidt lukket og betragter verden med seriøsitet, men i en ung alder mødte han sin kone, der - bortset fra min egen - er jordens dejligste kvinde. Hun er utroligt lattermild, og jeg tror, det har været rigtig godt for ham, siger Peter Bonde og begiver sig muligvis ind på et område, Carsten V. Jensen ikke vil bifalde.

Så vi holder her. I dag handler det alligevel om rigtig fodbold ude på græsset.