BT's Superliga-kommentator Peter Sørensen har ikke andet end lovord tilovers for Ståle Solbakkens tropper, efter FCK smadrede FC Midtjylland 5-3.

»Søndag aften så vi i Parken et FC København-hold, der demonstrerede deres magt mod førsteudfordrerne til mesterskabet, ja mod de forsvarende mestre. Jeg synes, at det var en regulær detronisering.«

Det målrige opgør, hvor FCK slog enhver spænding ud af mesterskabskampen, afspejler forholdet mellem de to klubber, mener Peter Sørensen.

»Kampen var et meget godt billede på de senere års store billede af forholdet mellem FCK og FC Midtjylland. Der er bare nogle, der er savannens konger, men det ændrer jo ikke ved, at der kommer nogle og udfordrer, når løven er svag og uopmærksom, og som tager sin del af byttet i de situationer. Det har FC Midtjylland meget dygtigt gjort - ikke mindst i sidste sæson, og det er det samme billede, vi ser i England, hvor Leicester udnytter blottelserne hos de store. Når de stærke viser svaghedstegn, må man slå til,« lyder det fra Silkeborg-træneren, der mener, at specielt én spiller gjorde forskellen for FCK.

»Thomas Delaney var formidabel. Han dominerer og afgør kampene. Han er efter min mening – sådan lidt flot sagt – hentet ud af ideernes verden som 8'er. Han spiller begge veje, fra boks til boks. Han erobrer, han assisterer og han scorer. Det er det, man gerne vil have fra en 8'er.«

KLIK HER OG LÆS HELE PETER SØRENSENS KLUMME

 
Det blev til hele otte mål i alt, da FCK og FCM i dag tørnede sammen. Dog stod FCK for hele fem af dem.
Vis mere