KOMMENTAR
»Må jeg høre, hvem der kunne tænke sig at gå efter danmarksmesterskabet i år? Kom. Op med hænderne.«
Jeg forestiller mig rektoren for Divisionsforeningen på den første dag i Superligaen efter sommerferien. Men der er ingen andre end Ståle Solbakken, der rækker hånden op.
»Vi har alligevel ikke en chance,« er der en der mumler.
Superligaens første sæson med slutspil er tæt på at have fundet sin vinder, og kun årets største målmandsdrop og årets største afbrænder af henholdsvis Lukas Fernandes og Mikael Uhre betød, at Brøndby fik point og FC København ikke allerede søndag skulle til at stable en mesterskabsfest på benen i Parken eller et sted ude i byen. Nu bliver de sikkert mestre på fredag, og det vil stadig være så tidligt, at det vil afspejle den suverænitet, de har haft gennem hele sæsonen. Endnu ubesejrede. Klar til pokalfinalen. Ude af Europa efter at være nået rekordlangt. Vildt nok og som sådan fuldt forståeligt, at ingen klubber rigtig byder ind på titlen.
Men potentialet er derude, og valgte de sædvanlige konkurrenter at tage den nødvendige risiko, ville spændingen i toppen kunne blive større, end vi har set i år og måske imødeser til næste år.
Hvorfor er FC København så gode? De har den med afstand bedste økonomi, de har haft den samme (dygtige) træner i snart fire år, og de har (med justeringer) haft samme spilkoncept i mere end et årti. Det er grundelementerne, der ville give alle klubber succes, hvis ikke de oplevede et helt usædvanligt uheld eller ubeskrivelig ringe indkøbsstrategier.
Desværre er der ingen konkurrenter, der har været i nærheden af at opleve den samme kontinuitet gennem tilsvarende lang tid og med et bare tilnærmelsesvis sammenligneligt økonomisk fundament.
Men det kunne egentlig godt lade sig gøre. Nu skriver jeg det, og så er jeg sådan set parat til at acceptere en eventuel kritik af min økonomiske uansvarlighed: Brøndby, FC Midtjylland og OB kunne godt vælge at satse langt større på at vinde mesterskabet, end de gør, og det er deres aktive valg om at dæmpe den økonomiske risiko, der gør, at de ikke er meget tættere på FC København.
Det er min påstand, at storaktionærerne Jan Bech Andersen, Matthew Benham og Niels Thorborg i henholdsvis Brøndby, FC Midtjylland og OB alle har penge nok til alene at rykke deres klubber langt tættere på FC København. Det er deres valg at minimere risikoen. Det er de i deres fulde ret til, og der er ræson i at forsøge at skabe overskud eller minimere underskuddene. Men det er rent faktisk en mulighed at satse på en sportslig oprustning i jagten på flere penge. Jeg m inder om, at FC København har tjent tæt på 200 mio. kr. på deres seneste europæiske deltagelse, og at deres kontinuerlige ture ud i Europa er et særdeles godt argument for at få bestyrelsen til at satse mange penge på det sportslige setup.
Jeg siger ikke, at d’herrer storaktionærerne med et knips ville kunne indhente FC Købenavn. Det kræver stadig tid og strategier, og det kræver flere penge, end de selv er i stand til at løfte, hvis de skal helt op på siden af FC København. Men det er muligt at nærme sig og at øge sandsynligheden for at vinde, så hele klassen ikke sidder og kigger ned i jorden, når rektor spørger, hvem der vil vinde.
I den kommende sæson skiller FC København sig næsten med garanti af med Andreas Cornelius og Mathias Zanka Jørgensen. Dertil kommer et allerede gennemført salg af Ludwig Augustinsson og hvem ved, om der også pludselig ligger et godt bud på Robin Olsen og Peter Ankersen. Det siges der jo, at der allerede gør. I forvejen er det kun kort tid siden, Nicolai Jørgensen og Thomas Delaney sagde farvel, så fra næste sæson kan FC København næppe forventes at køre den lige så sikkert hjem fra spids, som de har gjort i år.
Hvem griber chancen? Brøndby har gjort store, flotte fremskridt på blot en enkelt sæson, men hvad betyder den nye økonomiske virkelighed for de fremtidige indkøb? Det er under ingen omstændigheder et skridt tættere på FCK at skære ned, selvom den første sæson efter den nye strategi har været imponerende. FCM? Så skal jeg kunne se table of justice mere tydeligt for mig, end jeg kan nu. FCN Måske en enkelt sommer. Men nej... som det ser ud nu, er det med en vis grund, at ingen rækker hånden op. Det er da næsten ærgerligt.
