Foto: Henning Bagger

KOMMENTAR

Rasmus Ankersen er en modig mand. Han er ikke bange for at stille sig frem og sige noget, der risikerer at gøre ham til grin, fordi det går mod den gængse opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Og hvis det er det, der skal til for at forsvare hans folk, er det det, han gør.

Som da han søndag aften foran journalisterne på Brøndby Stadion fortalte, at FC Midtjylland i virkeligheden ligger nummer tre. Altså på Table og Justice, Retfærdighedstabellen. Den tabel, der indregner held og uheld, stolpe-ind og stolpe-ud, som det hedder i fodbold, og som ser på processer og kampdata frem for udelukkende på resultater.

Straks var han til grin på de sociale medier, og jeg må indrømme, at jeg også selv kom til at le. Faktum er jo, at FC Midtjylland i 11 år ikke har klaret sig dårligere end i år, og at de seneste 13 superligakampe kun har kastet 12 point af sig, og så lader formanden som om, hans klub ligger nummer tre. Der er jo noget ' Komiske Ali' over det, som vores journalist på Brøndby Stadion, Michel Davidsen, bemærkede det, og fortsætter resultaterne sådan året ud, er FC Midtjylland ikke i mesterskabsslutspillet til næste år.

FCankkk

Hvad vi glemmer er imidlertid, at Rasmus Ankersens pointe er jo netop, at det ikke sker, og jeg kan mærke, jeg har lyst til at give ham og hans påstand en chance. Jeg kender Rasmus Ankersen godt, og jeg ved, at han jo ikke er hverken helt eller halvt idiot. Han er en dedikeret person, der brænder for et projekt, der ikke ligner alle de andres, og som står inde for de valg, han er med til at træffe. Når han siger, at FC Midtjylland ligger nummer tre på Table of Justice, er der gode grunde til det.

Dels stiller han jo et forsvar op for sine ansatte, som han fritager fra noget pres og giver bedre arbejdsbetingelser i arbejdet mod at hente point til den rigtige tabel. Dels forfølger og forklarer han en reel strategi, som han og klubbens ejer, Matthew Benham, lagde for længe siden, og som de tror så meget på, at de fastholder den, selvom pointene er få.

Hans pointe er, at hvor vi andre kan se et hold, der henter 1,41 point i snit, kan han se tallene for et hold, der i spillets forskellige faser er bedre, end superligastillingen antyder. Han siger det, som han ser det: Tabellen lyver.

I FC Midtjylland tror de lige så meget på deres analyser, som andre klubdirektører og bestyrelsesformænd gennem tiden har troet på deres analyser og mavefornemmelser. Vælger FC Midtjylland på et tidspunkt at fyre Jess Thorup, er der med god sandsynlighed statistiske grunde til det, lige som der er statistiske grunde til at beholde ham.

Det er lige så validt et grundlag, som det David Nielsen, hvis hold ligger på den rigtige tredjeplads, står på, når han forklarer, at han først og fremmest kigger på relationer, derefter mærker han efter, og til sidst kigger han på tal.

545532456352434556463552

Det store problem er, at det kan komme til at ligne en undskyldning. En latterlig bortforklaring. Det er sikkert et værktøj, der er fint til at måle og justere processer, men som egner sig meget dårligt til at blive brugt i det offentlige rum, fordi vi herude er så mange, der ikke er har adgang til Ankersens tal, men kun til den tabel, der afgør det hele til sidst.

Heldigvis er Rasmus Ankersen modig nok til at være ligeglad.

Kan du lide artiklen? Følg os på Facebook og få mere af det gode fra BT Sporten

SMS

Hitter på Facebook