Vi har lavet et spil, vi kalder Fyringsspillet (se side 6-7). Nogle vil finde det sjovt, andre vil finde det plat, og havde det været inden for enhver anden branche end fodboldens, havde det vel nærmest været morbidt. Fyringer er ikke til at spøge med, for fratagelsen af et dagligt virke, berøvelsen af identitet og fast indkomst gør ondt på alle. Men i fodbold er det et grundvilkår.
Trænere kommer og går, og de fleste ved, at det er et spørgsmål om tid, før det bliver deres tur. Er træneren ikke uhyggeligt dygtig til at time sine klubskifter, bliver han fyret, når niveauet bliver for højt og resultatniveauet for lavt, eller når alt omkring ham former sig på måder, han på ingen måder selv er herre over.
FC København og Brøndby er to af de Superliga-klubber, der har fyret flest trænere gennem tiden. Ifølge Superstats.dk har ingen fyret flere end FC København, der har sagt farvel til syv trænere før tid, mens Brøndby er nummer fire på listen med fem afskedigelser. OB og AGF har hver fyret seks.
Det er ikke tilfældigt, at det er i Danmarks tre største byer, vi finder de tre klubber, der har fyret flest trænere, og at Brøndby, hvis man ikke regner byen med i København, ligger nummer fire, for det er her, oplandet, bevågenheden og forventningerne er størst og tættest.
FC København og Brøndby har ført an i et transfervindue, der ifølge Tipsbladet har været det dyreste for dansk fodbold nogensinde. Ståle Solbakken har fået højere budgetter end Roland Nilsson og Ariël Jacobs havde før ham, og Thomas Frank har fået spillere, der kunne have begået sig i langt stærkere ligaer, hvis ikke de var blevet lokket af penge og forvisninger om, at de blev en del af noget stort. For Thomas Frank er det en helt anden virkelighed end det talentprojekt, han gik ind i, og det er en helt anden verden, end nogen han før har kendt.
Jeg tror, at Ståle Solbakken og Thomas Frank er rigtig gode trænere i hver deres klub. Ståle Solbakken har bevist, at han kan opbygge solide hold og vindende kulturer, mens Thomas Frank med sin mindre erfaring mangler at bevise sig på dette niveau, men udstråler overskud og taler som en mand med en mission. Vi ved ikke, om Ståle Solbakken kan gentage sine ubetingede succeser, og vi ved ikke, om Thomas Frank i handling kan leve op til sine ord. Men vi ved, at de storinvesterende ejere ikke er tilfredse med gode intentioner, og at dårlige resultater altid i sidste ende forsøges løst med trænerfyringer. De er ikke tæt på i hverken FCK eller Brøndby, men et nederlag i dag rykker taberen lidt tættere på. Det er et beviseligt grundvilkår for en træner på dette plan.
