BTs fodboldekspert Peter Sørensen spår en spændende afslutning på nedrykningskampen i Superligaen.

»Meget er afgjort i Superligaen: FC Midtjylland er mester, og Silkeborg er rykket ud. FC København og Brøndby skal snuble overordentlig meget for ikke at hente sølv og bronze, hvilket efterlader os med den sidste nedrykningsplads og billetten til europæisk fodbold via fjerdepladsen som de sidste spændingselementer. Her synes jeg til gengæld også, der er noget at komme efter,« siger han.

Og han uddyber.

»I bunden er FC Vestsjælland i øjeblikket fem point efter Esbjerg, der er placeret lige over nedrykningsstregen efter det uinspirerede 2-3-nederlag til Sønderjyske torsdag aften. Det er selvfølgelig en del, når der er ni point at spille om - og FC Vestsjælland har en dårligere målscore. Jeg finder det bare interessant, at FCV i øjeblikket har momentum og fik et ekstra point i forhold til den udregning, jeg tidligere har lavet, hvor min sluttabel hed, at Esbjerg og FC Vestsjælland endte med samme pointantal, men hvor Esbjerg bevarer sin Superligastatus på grund af en bedre målforskel.«

Køb adgang til BTs Plus-univers og læs hele Peter Sørensens klumme, hvor han giver sit bud på, hvem der rykker ned i 1. division.