For otte måneder siden var Jan Bech Andersen både formand og mæcen i Brøndby. Så kom Oscar-sagen - og væk røg den ene titel.

Nu kaster storaktionæren igen et højt to-cifret millionbeløb ind i klubben. Men hvad har Oscar-sagen ændret? BT har mødt Brøndbys rige mand.

Når du kigger tilbage på det forår, du gik igennem med Oscar-sagen og efterdønningerne af den sag. Hvad har det så gjort ved din position i Brøndby?

»Helt kort fortalt var der opbakning i bestyrelsen til, at jeg skulle fortsætte. Igen vil jeg sige, at sagen blev blæst ud af proportioner i medierne. Det var en hændelse, jeg gerne havde været foruden. Men lad os holde os til tingenes fakta. Jeg havde opbakning fra bestyrelsen til at fortsætte som formand, men jeg ønskede ikke, at min person skulle i centrum. Det ønsker jeg stadig ikke. Det vigtigste er, at klubben kommer tilbage. Der var ikke nogen, der skulle stå tilbage og pege på mig. Så jeg trådte tilbage, og så fortsætter jeg ellers i kulissen med at gøre de ting, som jeg synes er rigtige. Det er morsomt, at folk siger ’hej Oscar’, når jeg går ned mod Sydsiden, men længere er den ikke. Jeg har fået highfives og har ikke hørt én negativ ting fra nogen siden da.«

Så du føler ikke, at du har skullet kæmpe dig tilbage til den position, du var i for otte måneder siden. Før Oscar-sagen?

»Ingenlunde. Det kan godt være, der er nogen udefra, der mener noget andet. Men det er en medie-ting. Jeg er her jo og taler med medarbejderne. Folk, der kender mig, ved godt, jeg har hjertet på rette sted. Jeg ville også save den gren over, som jeg sidder på, hvis jeg lavede noget, der var tåbeligt. Det var nogle turbulente dage, men jeg er videre.«

Havde du stadig været formand og Thomas Frank stadig træner, hvis det ikke var for dén sag?

»Jeg havde formentlig stadig været formand. Om Thomas Frank også havde været cheftræner, må du spørge Troels Bech om. Det er spekulation, mere end det er noget andet. Jeg er bare glad for, at vi har fremdrift nu. Dét savnede vi.«

Hvad har hele sagen gjort ved dig?

»Intet. Nej, jeg vil ikke sige intet, for selvfølgelig er det en sag, jeg gerne havde været foruden. Det er jo lærerigt. Det er at forstå de sociale mediers magt. For det er helt blæst ud af proportioner. Folk begyndte at kloge sig med, at det var det dummeste, de havde set længe. Men det er fint. Jeg har lært af det, og det sker aldrig igen. Så er den ikke længere. Det mest positive ved det var, at jeg fik tusindvis af mails fra folk i toppen af dansk erhvervsliv. Og de støttede mig. Det varmede. Alle de andre, som syntes, det var en god historie og blev ved med at køre på … Fint nok. Der er ikke gået noget af mig. Vi er videre. Jeg har ikke haft én søvnløs nat over det.«

Hånden på hjertet. Har du i løbet af det sidste turbulente år haft lyst til at sige: ’Nu skal jeg ud af det her’ og simpelthen sælge dine aktier i Brøndby?

»Nej, det har jeg ikke. Heldigvis er jeg sådan indrettet, at når først jeg sætter mig noget for, bliver jeg ved med at arbejde for det, indtil det er absolut umuligt. Jeg har sagt lige siden, jeg kom ind af døren, at uanset om det tager fem, 10 eller 20 år, er det er dét, vi arbejder med, der betyder noget. Men der skal hele tiden være fremdrift på alle parametre. Det bliver måske lidt populistisk, men al den storm, som folk bliver ved med at tale om, eksisterer ikke for mig. Der snakkes om mange direktører. Men i min tid har der været to direktører. Den samme har været direktør to gange. Så det er en anden tid, hvor der bliver holdt fokus på, at der nu er en strategi. De folk, der sidder i klubben nu, er udvalgt til at køre videre. Og så skal vi fokusere på at få den her forretning kørt i vater og forhåbentlig i sorte tal. Det er det, der optager mig.«

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Har du omvendt tænkt tanken at gå økonomisk ’all in’, så Brøndby bliver økonomisk konkurrencedygtig med FC København?

»Nej. Den her virksomhed er enormt eksponeret, og det er utroligt, hvor meget folk henvender sig til mig med gode råd. Det er også utrolig dejligt. Der har været mere end én, der har sagt, at jeg skal smide flere penge. Men jeg ser det ikke som en facitliste. Jeg er godt nok hovedaktionær, men jeg er nødt til igen at gå tilbage til strategien og sige ’hvor var klubben, hvor kom den hen, hvor var den, da jeg kom – og hvor skal den hen nu’. Det er det vigtige for mig. Det er ikke at skrive en check med nogle flere nuller og så håbe på, at det bliver et ’quickfix’. For så kommer vi over i gambling. Og jeg gambler ikke.«

Men det koster penge at tjene penge i fodbold. FC København har eksempelvis skruet op for udgifterne for at være, hvor klubben er i dag. Er det ikke en mulighed for Brøndby?

»Man må lette på hatten for FC København. Men klubben kommer fra et sted, hvor man har været i europæiske turneringer i 11 år. Så man har et helt andet afsæt og en snebold, man kan skubbe foran sig, som er meget større end vores. Så at tage de kvantespring og virkelig gå ’all in’ vil være svært. Dels fordi det er blevet sværere at komme i Champions League, hvor pladserne bliver færre. Så inden vi ville nå at få noget sat i system, ville det blive en ’Klodernes kamp’. Og det er ikke i sync med det fællesskab og den måde, vi gør tingene på her. Er det så uambitiøst? Det mener jeg ikke, det er. Ambitionen er at udsætte en strategi og eksekvere derefter. FCK er et andet sted, så checken skulle være meget, meget stor.«

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Du har for nylig talt om Brøndby om 25, 50 og 100 år. På lang sigt – men noget kortere end både 50 og 100 år – hvad er så din vision for Brøndby? Skal klubben igen være Nordens største og mest vindende klub, som i 80erne og 90erne?

»Ambitionen for mig er, at vi skal være i toppen af dansk og skandinavisk fodbold. Og så skal vi forhåbentlig også tilbage, hvor det er sjovt i Europa. Men det er vigtigt for mig at sige, at det skal ske skridt for skridt. For det kræver noget tålmodighed. Vi er godt på vej. Vi har mange unge spillere, vi har omkring 30 U-landsholdsspillere. Så vi er på vej mod det sted, hvor vi var, da jeg selv spillede mod ungdomslandsholdsspillere. Men det tager tid. Et døgn har 24 timer, og et år har365 dage. Så vi må bare sige, at det ikke sker over natten. For vi er bagud på point, og vi har tabt terræn på flere fronter. Uanset om vi ansatte verdens bedste talenttræner i morgen, betyder det ikke, at alle kommer valfartende hertil. Der er nogle klubber, der er foran på nogle punkter, og så er der nogen, der er lidt bagud på andre. Vi prøver at gøre de ting, vi er gode til, bedre. Og der, hvor vi er nødt til at forbedre os, prøver vi at gøre det.«

Forleden læste jeg et interview med dig på Brøndbys egen hjemmeside, hvor du forholder dig til dét at blive formand igen. Som jeg læste det, gav du et svar af den slags, som kommer fra en mand, der gerne vil være formand i Brøndby igen. Læste jeg det rigtigt?

»Nej. Det er ikke nogen ambition for mig at blive formand igen. Ambitionen er at få klubben bragt tilbage, hvor den bør være. Både sportsligt og kommercielt. Sker det, vil det også være et bedre sted at være aktionær. Jeg har ingenlunde ambitioner om at blive formand igen. Hvis folk bakker op om det og presser mig til det, vil jeg overveje det. Men det er ikke på min liste over julegaveønsker. I så fald kunne jeg jo bare være blevet.«