Jan Bech Andersen, formand og storaktionær i Brøndby IF, har investeret mere end 100 millioner kroner i at få Brøndby tilbage i toppen af dansk fodbold, men han har i princippet også givet gaver for sidste gang, siger han i dette interview, hvor han også slår fast, at han bestemt tror på, at man kan konkurrere med både FCK og FCM, selv om deres budgetter måske måtte være større.
Hvis der er noget, Jan Bech Andersen, Brøndby-formanden og -storaktionæren, ikke bryder sig om, er det at få at vide, at Brøndby er hans legetøj.
Han fortæller det, da jeg møder ham en flot solskinseftermiddag i en lounge på Brøndby Stadion. Han er afslappet klædt i jeans, sneakers og skjorte med en sweater ud over. På alle måder pænt og ordentligt. På ingen måde ekstravagant.
Han ligner – formentlig helt bevidst nu på sådan en dag, hvor han har forladt bopælen i England og er på besøg i Danmark – det han gerne vil ligne: En formand i arbejdstøjet.
Som en sådan taler han også over kaffe og kildevand og med udsigt til et Brøndby Stadion, der i efterårssolen med sit grønne græs og sine tavse tribuner faktisk er så pænt, at det næsten gør ondt. Det er fire dage før, at Brøndby tager til Odense og vinder 5-2 og gør søndagens derby mod FCK endnu mere interessant, end den kamp er helt af sig selv.
Nu kommer den med en timing, hvor Brøndby over de seneste 11 kampe har været ligaens bedste hold, hvor Brøndby har slået både FC Midtjylland og FCK hjemme inden for kort tid, og hvor Brøndby med en sejr søndag faktisk kan gøre sig til en joker i mesterskabsspillet. En rolle, som meget få formentlig havde set komme, da holdet i sæsonens begyndelse tabte de tre første kampe og lå sidst i ligaen.
Jan Bech Andersen synes, at det er et godt spørgsmål, hvordan man – igen i år, for det er sket tre gange på stribe nu – kunne lave så dårlig en sæsonbegyndelse.
»Nogle vil nævne de mange kampe på få dage. Vi kan bare konstatere, at det var en uacceptabel start. Nederlaget til PAOK i Grækenland var ikke særligt sympatisk i mine øjne. Ikke acceptabelt, det synes ingen. Vi skal kunne præstere under det pres, vi var under. Det kan vores konkurrenter,« konstaterer han om sæsonåbningen.
Men vi kom fra det med Brøndby som et stykke legetøj. Vi kommer til at tale om det, da jeg har spurgt ham, hvor meget han, når han sidder og følger fodbold i sin fritid, kigger på spillere, som han kunne drømme om at se i en gul trøje.
»Følelser kan meget hurtigt tage over, og man kan blive impulsiv, men det holder jeg mig altså fra. Det er ret vigtigt. Jeg kan da godt sidde og drømme om en spiller, men det må være Troels Bech (sportsdirektør, red.) og hans afdeling, der er ansvarlig for det. Og uanset hvilken afdeling i klubben, vi taler om, skal vi ikke have utidig indblanding alle mulige steder fra, for så kan vi ikke vurdere det overordnede arbejde, så der er jeg bestyrelsesformand og lader den daglige ledelse stå for de ting.«
Men du er dog passioneret, fornemmer jeg?
»Ja, meget – også fodboldmæssigt. Derfor piner det mig også, når folk taler om det som mit legetøj. Det gør virkelig, virkelig ondt. Det er ikke legetøj. Det er hjerteblod, og det er hård og bundseriøs forretning. Det er denne stærke vilje til at vende denne forretning, der driver mig,« siger Jan Bech Andersen.
Han er klubbens klart største aktionær og dens formand. Han har skudt mere end 100 millioner kr. i klubben allerede, og at gøre Daniel Agger til Brøndby-spiller igen var hans gave til klubben. Nu svarer han sådan her, når man spørger ham, hvordan landet ligger i forhold til, om kan finde på at investere mere i Brøndby:
»Der skal ikke være en barmhjertig samaritaner, der kommer ind her i tide og utide. Vi skal bevise over for aktionærer og os selv, at vi kan drive en forretning. Vi bliver nødt til at blive bedre til at få flere indtægter og skære forretningen til og være gode købmænd.«
Har du ligefrem givet dig selv et løfte om, at din investering er færdig nu, og nu arbejder vi med den?
»Ja, i princippet. Vi kan ikke have, at billedet forplumres af, at det hele nok går. Vi går på arbejde for at få denne forretning rettet op. Folk her går ikke på arbejde for at vide, at jeg måske en dag skriver en check.«
Er det nogle gange svært at være rigmanden, fordi der kan være en fortælling om, at du nok har flere penge, hvis det kniber. Bliver du simpelthen nødt til at italesætte, at der kommer ikke flere penge i udgangspunktet?
»Det er udgangspunktet, selvfølgelig er det det. Det bliver italesat, at her har vi givet en mulighed og løftet tingene, og nu skal der så arbejdes.«
Derfor har man heller ikke set Jan Bech Andersen i en alt-eller-intet-satsning på at købe spillere ind i en jagt på fodboldens større milliongevinst i Champions League.
Det er her, de store penge er, og der var år i dansk fodbold, hvor vejen dertil – takket være gode resultater i en årrække af ikke mindst FCK – var blevet så relativt let, at man også kunne se det som en strategisk retning i driften af et fodboldhold at satse mange penge på at købe en stærk trup mod at få sin investering forrentet gennem deltagelsen i guldgrube-turneringen.
Har du aldrig haft lyst til at gamble hårdt på de Champions League-millioner og gå all in med mere investering i truppen, eller er det for risikabelt?
»Der er ikke noget, der er for risikabelt. Men inden man gør det, er det min og bestyrelsens holdning, at man skal have et sundt fundament. Ellers svarer det for mig til at bygge skyskraber på cement, der ikke er tør.«
Var cementen så våd her?
»Nej det var den ikke, men den var selvfølgelig rystet efter mange turbulente år. Stabilitet og retning på kursen har været vigtig for mig, ligesom det har betydet noget at få de rigtige folk på de rigtige poster, så potentialet er der. Det fundament skal jeg se kunne skabe en forretning i sig selv. Så kan vi kigge på, hvor høj en skyskraber, vi skal bygge på fundamentet en dag.«
Jan Bech Andersen kom ind som aktionær i Brøndby i sommeren 2013 – det var et år efter, at en anden gruppe erhvervsfolk med Aldo Petersen i spidsen havde reddet klubben fra konkurs. Over morgenmaden på et hotel i London blev det aftalt, at Bech Andersen ville skyde omkring 65 millioner kr. ind i klubben. Et år senere tog han selv formandskabet, og Aldo Petersen røg ud.
Herefter, i sommeren 2014, formulerede Jan Bech Andersen og den øvrige bestyrelse så den Vision 2017, som blandt andet fortæller, at Brøndby skal være i top-tre hvert år og vinde det danske mesterskab senest i sæsonen 2017/18.
For en klub, der i snit har været 17,9 point fra det danske mesterskab de sidste 11 sæsoner, og som siden Jan Bech Andersen kom til klubben har været først 10 og siden 16 point fra førstepldasen, er det ikke så lidt af et mål at sætte sig.
Og det kan især ligne en mere end voksen mundfuld i en tid, hvor der investeres voldsomt i trupperne i både FCK og FC Midtjylland. Læg dertil, at Brøndby som en del af sin Vision 2017 skal være i økonomisk ligevægt i 2017 og skal have lavet et positivt transferresultat set som gennemsnit over tre år, målt senest i 2017.
Så kan man med andre ord ikke bare købe alt, hvad man vil have på sin vej, og man skal i hvert fald også sælge noget undervejs.
Kan man blive mester med forudsætninger lagt ud på vejen, når man samtidig ser, hvad der sker i de konkurrerende klubber. Din egen træner, Thomas Frank, har selv peget på, at forskellen på dem og jer er, at de har flere penge at købe spillere for?
»Det er ikke sådan, at vi ikke har brugt nogen penge. Vi har absolut et respektabelt budget til spillere også i fremtiden. Hvad de andre har, ved vi nogenlunde, og jeg tror, det er fair at sige, at vi ligger i top-tre her. Hvor langt vi er fra de andre, kan vi ikke med sikkerhed sige. Man kan altid stille spørgsmål ved truppens sammensætning, og det har vi ansat folk til at gøre hele tiden. men jeg køber ikke en præmis om, at vi ikke har brugt penge på fodboldspillere. Det har vi, og det har vi gjort senest i sommer. Vi skal hele tiden forbedre købmandskabet, så vi kan sælge og købe på rigtige tidspunkter. Det synes jeg, at vi har gjort fortrinligt på det seneste.«
Min fornemmelse er, at der har været smidt mere kul på investeringsmaskinen i FCM og inde i FCK. Det er ikke mit indtryk, at det har været de samme muligheder, I har givet her?
»Nej, nej.«
Derfor spørger jeg igen: Kan I med det mindre, I har lagt i den pulje, konkurrere med det der?
»Nu slog vi jo senest FCK og FCM både 1-0 og 2-1, så på den korte bane ja, men i tabellen er vi stadig efter dem. Vi bevæger os på et acceptabelt pengeforbrug til talenter og transfers, hvis du spørger mig, så det er måske korrekt, at de er foran os, men jeg mener stadig, at vi kan konkurrere med dem på banen, det har vi set i de seneste kampe.«
Da jeg for halvanden måned siden talte længe med Thomas Frank om disse ting, gjorde han meget ud af at være realistisk omkring den situation, hvor de har flere midler, end I har, og han sagde, at Brøndby har været danmarksmestre i at være urealistiske tidligere, så det skal man ikke være nu, synes han. Så det realistiske svar fra ham var, at det er svært at konkurrere, som forretningerne står over for hinanden lige nu. Men du er så ikke helt enig, som jeg hører dig?
»Thomas har sin vurdering af tingene. Jeg forholder mig til, hvad vi gør, så må de andre gøre det på deres måde. Vi har sat nogle rammer og en vision og i de sidste tre-fire transfervinduer brugt penge på spillere. Og Thomas ville måske gerne have haft syv eller otte forstærkninger og ikke de fem, vi tilførte denne sommer, men nu har vi det, vi har, og så holder vi snuden i sporet med det og arbejder benhårdt. Så må vi håbe, at kontinuiteten ved at have den samme træner og stab gør, at vi henter nogle procenter rundt omkring. Så skulle det gerne gøre, at vi kommer tættere og tættere på.«
Hvad nu hvis I inden den der 17/18-sæon sidder og er blevet nummer tre et par gange og stadig synes, at der er et stykke vej derop til den førsteplads – kan man så udskyde sit ultimative mål?
»Lad mig sige det sådan, at selvfølgelig skal man have en vision og en plan som virksomhed. Ellers er det planløst. Vi forholder os til, hvad vi har her. Vi kan ikke vide, hvad der sker i de andre klubber. Vi kan kun forholde os til os selv. Jeg prøver ikke at lægge ansvar væk, men der sker også ting rundt om os, som vi ikke kan kontrollere. Vi skal flytte os og komme tættere på, men hvis de andre hele tiden tager større spring, fordi de investerer væsentligt mere, så må vi løbende vurdere situationen. Det vigtigste for mig og bestyrelsen er at bringe Brøndby permanent tilbage til toppen af dansk fodbold og det på økonomisk bæredygtig vis. Og det synes jeg, vi er godt på vej til. Om vi så bliver danmarksmestre et år tidligere eller senere, end vi stræber efter, er mindre vigtigt.«
