Mandag skulle klubben have offentliggjort deres årsregnskab, men det er nu udskudt

Den kommende mandag var det planen, at aktionærer og offentligheden skulle have fået muligheden for at nærstudere fodboldklubben Brøndby IF's økonomi, når årsregnskabet for 2012 skulle offentliggøres. Men fredag har selskabet bag superligaklubben meddelt, at regnskabet først offentliggøres 4. marts.

Tilbagerykningen vil betyde, at den planlagte generalforsamling også rykkes en smule, så den nu afholdes 3. april i stedet for den først annoncerede dato 13. marts.

Ændringen og udskydelsen af årsregnskabet er set før hos Brøndby IF. 30. december 2012 meddelte klubben således, at man fremskyndede tidspunkterne for både regnskabet og generalforsamling.

Brøndby er angiveligt i fuld gang med at forberede en større aktieemission, der efter planen skal skaffe tilstrækkeligt med penge til, at fodboldklubben kan videreføre driften.

Rent sportsligt begynder Brøndby deres forår, når det møder Randers i Superligaen på hjemmebane den 3. marts