Thomas Frank skal have Brøndby tilbage på vinderkurs efter sin værste oplevelse som Brøndby-træner med nederlaget til Hobro

Gråvejr og græstotter. Der er noget symbolsk over de vildtvoksne planter på Brøndbys tidligere træningsbane med nummer 26.

Det var den bane med afstand længst væk fra stadion, hvor spillerne efter nederlag eller uacceptable indsatser blev sendt ud og træne, da cheftræneren hed Michael Laudrup. Sådan en rigtig åben og forblæst bane, som spillerne hadede, mens assistenttræner John Faxe Jensen stod på sidelinjen og råbte ekstra højt.

Torsdag var Brøndbys spillere derude ved den støjende motorvej og Brøndby Strands karakteriske højhuse i baggrunden, men ikke som led i en ’straffeaktion’, men i jagten på en plan og anstændig bane her i det tunge efterår.

Her otte år senere har cheftræner Thomas Frank ikke råbt, men han har været mere end skuffet efter Brøndbys 0-3-nederlag til Hobro.

- Jeg snakkede lavt efter den kamp, jeg nævnte ordene pinligt og skuffende. Der var intet behov for at råbe og skrige, og skuffet stilhed kan ramme topatleter hårdere, fordi de godt selv ved, hvad der gik galt, siger Thomas Frank.

’Far’ var ikke sur, men skuffet?

- Mere end skuffet, det kan jeg love dig. Men selv om jeg godt kan råbe højt, så gør jeg det helst i pauserne, og det sker ikke tit. Hvis man ved enhver lejlighed står og råber højt, så mister det sin værdi, siger han.

- Når man er i sine følelser vold, synes jeg, man skal gøre det, der falder en mest naturligt, om det så er at råbe eller ej, men det er jo også et spørgsmål, om man som ledelsesværktøj vil bruge tryghed eller frygt.

Altså mere Thomas Frank end Felix Magath?

- Ha, ja det kan du sige, men jeg tror på, at man kan nå længere ved at være ærlig og direkte i sin evaluering end bare ved at skælde ud.

Mandagen efter Brøndbys nederlag til Hobro holdt de blå-gule møde.

Var der et element af krisemøde?

- Vi holder altid evalueringsmøde efter en kamp. Det er der intet nyt i, og jeg vil ikke kalde det et krisemøde, men der var selvfølgelig en del ting at tale om.

Nederlag kan forekomme, forklarer han her før dagens møde med Sønderjyske, men sæsonens andet nederlag til oprykkerne har han haft svært ved at fordøje.

- Netop fordi det var anden gang, gjorde det nederlaget ekstra forfærdeligt. Vi vidste, hvad der ventede os, og alligevel faldt vi sammen. Det var pinligt og ydmygende og min værste oplevelse som træner, siger han.

- Vi bringer energi og fysik, det skal man som Superligahold, så det samme gør Hobro, og de bringer også mere fysik, end vi gør. Derfor er det vigtigt, at vi er gode på bolden og spiller os rundt om dem, så vi undgår at komme i det direkte duelspil og lade dem komme ind på kroppen af os, og den del lykkedes i perioder. Vi mister så to lederskikkelser på banen i Elmander og Agger, der går ud med skader. Hobro får deres første mål efter en serie af tre-fire små-fejl fra vores side, og det gentager sig kort efter til 0-2. Herefter har vi intet modsvar. Det bekymrer mig, og som træner står man tilbage med ’hvad fanden skete der lige der?’

Vi snakker om, hvordan ’proces’ er blevet et fodboldmæssigt fyord og synonymt med dårlige undskyldninger, så i stedet for omformuleres det til ’udvikling på langt sigt’.

- Vi er stadig unge sammen som hold, det skal man huske. Da vi sluttede kampen, var vi syv spillere på 22 eller derunder, så et af vores vigtige delmål er at få skabt kontinuitet, og det så vi noget af før kampen mod Hobro med fem kampe i træk uden nederlag heriblandt tre sejre på hjemmebane i træk. Det er ikke sket i fem år. Vi har tidligere med dette hold ramt en stime på otte kampe uden nederlag, hvilket ellers ikke var sket for Brøndby i ni år.

- Ni år, gentager han bestemt.

- Er du klar over, hvor lang tid det er for et fodboldhold?

Brøndby har taget 16 af 21 point på hjemmebanen Brøndby Stadion. Der skal hentes flere point ude, men det er et opløftende element i den ’forbudte proces’.

- Brøndby Stadion skal igen være et fort og er ved at være det. Der har været perioder, hvor modstanderhold ikke frygtede Brøndby Stadion, og sådan skal det ikke være. De skal være bange for at spille her, og der er vi på vej, og det skyldes ikke mindst vores fans, der kan trykke godt på. Derfor er det også ekstra vigtigt, at vi sørger for at få hjemmesejr nummer fire i træk mod Sønderjyske, siger han frem mod mødet med Haderslev-holdet, der ikke har tabt i ni liga-kampe i rap.

Ikke siden 17. august er sønderjyderne gået fra banen som tabere, og det skete på Brøndby Stadion.

- Hvis vi spiller op til det, vi kan, og gør det, vi skal på bedst mulig måde, vinder vi også over Sønderjyske. Det er jeg sikker på. Når det er sagt, kan de ramme os på de samme parametre som Hobro, siger Thomas Frank.

Der er gået mode i at hade Sønderjyske - sådan groft sagt. De spås altid en nedrykningsplads, de spiller kedeligt, fysisk og defensivt. Det kor står Thomas Frank ikke i.

- Og det er vigtigt for mig at få sagt, at Sønderjyske er et af ligaens sværeste hold at spille mod. De spiller et dejligt direkte spil, ikke mange kan gøre dem efter. De er velorganiserede og fysisk stærke og med tanke for det budget, de har at arbejde med, synes jeg ikke, Lars Sønder-gaard (cheftræner Sønderjyske, red.) og den øvrige ledelse i Sønderjyske får nok kredit får deres arbejde.

Brøndby møder Sønderjyske i eftermiddag og alt afhængig af rundens øvrige resultater, kan de med tre point spille sig op i det medaljefelt, der er sæsonens målsætning.

Et godt stykke fra den gamle bane 26 i mere end en forstand.