Målkrise. Brøndbys hjemvendte svenske angriber, Johan Elmander, erkender, at målene mangler med kun én scoring i 16 Superliga-kampe i denne sæson.

Ét mål i 16 Superliga-kampe. Statistikken tilhører Brøndbys angrebsprofil Johan Elmander og er årsagen til, at BT besøger svenskeren i Brøndby efter et overstået træningspas, der står på den ene afslutning efter den anden.

Kritikken udefra er ikke til at tage fejl af, men hvad mener hovedpersonen selv om al snakken?

»Jeg forstår diskussionen om, at jeg ikke scorer mål, for det skal man gøre. Det er noget, jeg træner tit, og jeg forsøger virkelig. Som i dag (torsdag, red.), hvor jeg kører meget med afslutninger. Men jeg tager klart kritikken til mig.«

Så du er enig i kritikken?

»Ja, absolut. En angriber skal score mål, og gør man ikke det, får man kritik. Forhåbentlig kommer der et mål på søndag, eller også kommer det næste gang. Det vigtigste for mig er, at man vinder kampene, så er det ligegyldigt, hvem der scorer.«

Hvad tænker du selv om den snak om, at en stor profil som dig ikke præsterer?

»Alle ved, at jeg fik en dårlig start, på grund af det der skete (da min far døde, red.) Men efter opstarten i år er det gået bedre og bedre. Så kom der et uheldigt rødt kort imod Midtjylland, så det er gået meget op og ned, så jeg ikke har kunnet få en balance i spillet. Men omvendt synes jeg, jeg har gjort det, Thomas Frank vil have, nemlig at arbejde hårdt og lægge op til mange andre,« siger den 33-årige svensker og tilføjer:

»Nu er vi heldige at have fået en ny bane, men før det spillede vi med mange lange bolde, hvor jeg skulle være den, der mødte dem. Når man skal det, så kommer man ikke til så mange afslutninger. Jeg arbejder for holdet i de kampe, og jeg accepterer rollen som fighter. Havde vi haft en bedre bane, kunne det være, jeg havde spillet anderledes.«

Nu er banen her så. Hvad så hvis det alligevel ikke går de næste hjemmebanekampe?

»Man kan ikke tale om fremtiden på den måde. Spiller jeg på søndag og scorer to mål, så er det jo det. Men det spiller ingen rolle, bare vi vinder.«

Så kritikken udefra er ikke noget, der påvirker dig?

»Nej, jeg følger ikke så meget med i det. Men selvfølgelig er det ikke så sjovt, når fansene ikke er helt tilfredse.«

Og hvad med dine egne forventninger, påvirker de dig?

»Jeg tager et stort ansvar på banen, og jeg er kommet i gang og har gjort det, jeg skal, nemlig at åbne spillet for de andre. Men det man kan kritisere mig for, er de manglende mål, og det forstår jeg godt. For eksempel var jeg utroligt skuffet over min egen og holdets præstation i den seneste kamp (0-1-nederlaget hjemme til Hobro, red.). Det, der irriterer mig, er, hvis jeg ikke får nok ud af mine chancer, og jeg ikke føler, jeg kommer til nok chancer. Men jeg har aldrig været en, der har bygget så mange forventninger op til mig selv.«

Forventninger var der ellers nok af, da svenskeren returnerede til den klub, hvor han brillerede med 22 mål i 58 kampe fra 2004 til 2006.

Er du en anden spiller end senest, du var her?

»Det er jeg absolut. Det har da også været nyt at komme ind i det her, men sådan er det. Jeg skal fortsætte med at arbejde så hårdt som muligt.«