Brøndbys nuværende placering som nummer fem i Superligaen er ikke tilfredsstillende for Rodolph Austin.

Rodolph Austin er blandt de 26 Brøndby-spillere, som er på træningslejr i Portugal, og han føler sig parat til forårssæsonen i Superligaen. Den jamaicanske landsholdsspiller vil jagte en topplacering i foråret og mener, at fællesskabet i truppen vil gøre fodboldholdet stærkere.

»Selv om vi ligger nummer fem i tabellen, er der ikke langt op til toppen. Vi skal bygge videre på meget af det, vi gjorde rigtigt i efteråret.«

»Jeg går ud til hver en kamp for at vinde den. Derfor nyder jeg også at være på et hold, hvor alle har samme indstilling,« siger Austin til klubbens hjemmeside.

Efter en lang vinterpause kan midtbanespilleren mærke, at han bliver stærkere og hurtigere for hver træning.

»Siden jeg blev en del af Brøndby-familien, har jeg følt mig velkommen og som en del af fællesskabet. Jeg føler mig virkelig hjemme blandt gutterne, og jeg har aldrig grint så meget som her på træningslejren, da vi spillede golf.«

»Det er alt sammen med til at ryste os endnu tættere sammen, og det er det fællesskab, som gør os stærkere. Vi er et stærkt hold, og vi vil jagte den top-tre-placering i foråret,« siger han.

Austin, der skiftede til Brøndby i september 2015 på en toårig kontrakt,

»Der er stadig et stykke tid til sæsonstarten, så jeg er der måske ikke helt endnu, men jeg føler, at jeg er, hvor jeg skal være rent fysisk på denne tid af sæsonen.«

»Jeg arbejder altid hårdt for at hjælpe holdet bedst muligt og vinde. Det gør jeg ved at bruge mine styrker, som ligger i defensiven.«

»Jeg er en fighter og går ind nærkampe for at bryde modstanderens opspil og vinde bolden tilbage, så vi som hold kan få en hurtig omstilling eller etablere et opspil,« siger Austin.