Superligaklubben Brøndby IF kommer ud af først halvår med et tordnende underskud.

Således har Brøndby har fredag præsenteret selskabets delårsrapport for 1. halvår af 2014. Her viser sig et stort underskud på i alt 150,4 millioner kroner.

Selvom underskuddet er stort, er det dog i overenstemmelse med de forventninger, Brøndby selv har haft til det samlede regnskab i 2014. Her forventer klubben at komme ud med et minus på mellem 160-170 millioner danske kroner.

Den forventede underskud for hele regnskabsåret i 2014 fastholder Brøndbys bestyrelse, hvis ikke klubben får ekstra kroner i kassen fra spillersalg. 

Samtidig oplyser Brøndby, at klubbens egenkapital den 30. juni 2014 er på 83,4 millioner kroner mod 233,6 millioner kroner den 31. december 2013.