Jan Bech Andersen er tilbage i Brøndbys bestyrelse efter Oscar-sagen, og her fortæller han om løgnehistorier, hvorfor han nu er tilbage efter Oscar-sagen og at han aldrig har haft sidste hånd på et spillerkøb.

Han vil ikke rigtig snakke om det. Jan Bech Andersen får de kradse spørgsmål, men han besvarer oftest kun med én sætning, kalder sig selv for en parentes og tvinger svaret over på strategi og ”den gode historie”.

Men den rigtige historie er nu alligevel den, at Brøndbys storaktionær for et år siden mere var et udråbstegn end en parentes, da han selv trak sig som bestyrelsesformand i klubben. På fanforummet Sydsiden Online havde han været endog meget kritisk over for daværende træner Thomas Frank og tidligere sportschef Per Rud under aliasset ”Oscar”. Og derfor trak han sig for at give ro.

Nu er han så tilbage igen i bestyrelsen. Ikke som formand, men som medlem.

Hvorfor skal du ikke være formand?

»For mig er det vigtigste ikke at være formand. For mig er det vigtigste at holde linjen og strategien og blive ved med at eksekvere på det. Der er masser af ting, vi stadig kan gøre meget bedre. Dem arbejder vi på. Og det, vi gør godt, prøver vi også at gøre bedre. Derfor er der ingen grund til at begynde at fikse noget, der fungerer ganske fint.«

Er det din egen idé, eller er du blevet opfordret til at vende tilbage?

»Allerede sidste år opfordrede de mig til ikke at gå ud af bestyrelsen. Det er helt fint. Nu har tingene lagt sig en lille smule, så lad os fortsætte det gode arbejde. Det ligger mig mest på sinde, at det er klubben, der er i centrum og ikke mig selv.«

Så var det din egen idé?

»Jeg er løbende blevet opfordret til det. Siden sidste generalforsamling er der sket det, at mit ejerskab stort set er blevet fordoblet fra 26 til 52 procent. Jeg har jo ikke investeret mere for at involvere mig mindre.«

Hvad er der sket for dig, siden du først valgte at træde ud, og nu er tilbage?

»Der er sket det, at det allervigtigste er, at vi holder fokus på klubben og den strategi, som vi allerede begyndte at arbejde på i 2015. Jeg har holdt mig til, fulgt med og været observatør på møder. For mig er der ikke de store ændringer – ud over at jeg nu står officielt som bestyrelsesmedlem.«

Men hvad har ændret sig, siden du nu føler, at du godt kan sidde i bestyrelsen?

»Der er ikke noget, der har ændret sig andet end, at der er gået noget tid. De samme historier dukker hele tiden op med forskellige vinkler. I går var der en avis, der skrev, at bestyrelsen nu endelig havde givet mig godkendelse til at komme tilbage. En omgang sludder og vrøvl. Jeg prøver at bruge så lidt tid på de her ting og i stedet fokusere på at få klubben tilbage. Vi er godt på vej. Rent sportsligt er det bedre, end det har været meget længe. Kommercielt kan vi stadig blive meget bedre. Det arbejder vi på og glæder os til, at Ole (Palmå, red.) bliver præsenteret i morgen og starter på mandag. Der er masser af ting, vi skal bruge krudt på i stedet for at gå og irritere os og ærgre os over ting, som ikke er helt i overensstemmelse med sandheden.«

Den store historie er stadig, at du er tilbage i bestyrelsen nu. Du smuttede, da stormen var allerværst. Var det den nemme udvej?

»Nej. For mig er det ikke den store ting, at jeg er tilbage i bestyrelsen. Det er måske en stor ting for dig og nogle mennesker. Når man læser de her ting, kan man ryste på hovedet eller have en holdning til det. Jeg vælger at fokusere på, at vi rent sportsligt er bedre stillet end længe. Jeg er en parentes i den sammenhæng, når du taler om den gode historie. Den gode historie er, at vi ligger nummer to og er bedre sportsligt rustet, end vi formentlig har været i det seneste årti.«

Da du gik ud af bestyrelsen for et år siden, sagde du, at det var det bedste for klubben. Er det også det bedste for klubben, at du nu er tilbage?

»Det mener jeg helt bestemt, at det er. Selvfølgelig er det godt for klubben og aktionærerne. Når man har mere end 50 procent af aktierne, giver det kun rigtig god mening at sidde med rundt om bordet. Jeg føler ikke, at jeg har siddet uden for døren. Jeg er gået igennem en aktieemission, hvor jeg lagde temmelig mange penge igen. Det har jeg ikke gjort ved at sidde nede i hjørnet, mens de andre tog beslutninger.«

Tror du ikke, at det kommer til at blive en del af de sociale medier i en rum tid, hvad du gjorde for et år siden?

»Det eneste, der ærgrer mig en lille smule, er, at folk tager ting ud af kontekst. Jeg tror ikke, at der har været en fuldstændig retvisende og sandfærdig historie. Der har altid været en twist. ”Han bestemte jo det eller gjorde det”. Det er jo ærgerligt og irriterende. Men forruden er større end bakspejlet, så jeg kigger fremad. Det der har jeg fuldstændig lagt bag mig. Det er en parentes. Hvad folk har lyst til at skrive, kan jeg af gode grunde ikke styre. Meget af det her bunder i, at folk skriver noget uden at vide historien. Så starter det. Det er jo jer i pressen, der lever af kliks og alle mulige andre ting.«

Er det ikke en lidt nem måde at så noget tvivl derude? Du ved godt, at du nu sår noget tvivl ude hos fansene, som selvfølgelig vil tro på dig og ikke os. Er det ikke en lidt for nem måde?

»Jeg skal lige forstå det med at så tvivl.«

Hvad er det konkret, der er blevet skrevet, som er forkert? Det kunne du jo godt sige, og så kunne man tage stilling til det…

»Nej, for der bliver jeg nødt til at sige, at hvis jeg begynder at stille mig op på en stol inde på Højbro Plads og råbe og skrige med en megafon… Jeg er videre. Det er vigtigt at sige. Jeg er bare glad for, at vi er kommet videre. Det er en parentes for mig, og det er ikke noget jeg tænker på eller bruger krudt og energi på. Om andre gør det, kan jeg af gode grunde ikke styre. Det er jo ikke mig, der sidder og skriver alle mulige ting, der er mere eller mindre korrekt.«

Hvis nu nogle sidder derude og tænker på, om Jan Bech stadig har et alias på et fanforum…

»Det kan jeg kategorisk svare, at det har jeg ikke og kommer aldrig til. Det er et lukket kapitel.«

I er nummer to sportsligt, men det er vel også svært at blive mere end det de næste år?

»Hvis man kigger på de rå tal, har 2100 (postnummeret på Østerbro, hvor FCK har hjemme, red.) et forspring, og det er yderligere accelereret og forstærket qua deres store succes i Europa. Forskellen er ikke blevet mindre, men vi må arbejde med de ting, der er. Derfor lagde vi også en mere defensiv strategi om at blive nummer fem. Men som der også blev sagt på generalforsamlingen, betyder det ikke, at vi ikke har ambitioner om at blive nummer tre eller to eller udfordre FC København. Den populistiske kommentar er, at hvis vi kigger på de seneste syv år, har der trods alt været nogen, der kunne bryde den rytme for FC København. Men lige nu ser det ud som om, at de er væsentligt stærkere. De har næsten to hold, der kunne være i Superligaen. Men vi skruer på det, vi kan skrue på.«

Det kunne se ud som om, at FCK kommer til at have en lille åreladning på spillere, og det var her, I kunne hugge til dem. Kunne du derfor være kaldet til at opruste yderligere?

»Nej, vi har en fin strategi her. Vi arbejder med at forlænge med et par spillere, og vi arbejder også på en plan b. Vi holder os til den plan, vi har lagt, og så håber jeg, at vi bliver ved med at skrue på de parametre, vi nu kan skrue på. Vi er nødt til lige at få tingene i vater. Det er meget forfriskende, når jeg taler med vores træner og sportsdirektør, at de siger, at det handler om det lange seje træk. Det handler ikke om at få en mand ind, dumpe ham ned og håbe på succes. Filosofien er vældig fint afstemt. Vi har ikke en træner eller sportsdirektør, der råber på, at de vil have ham og ham og ham.«

Bliver man som ejer og storaktionær med interesse for fodbold ikke også en lille smule fodboldmanager?

»Det er en af de misforståelser og vandrehistorier, der har været med hensyn til min involvering med spillere. Det er vigtigt en gang for alle at sige, at jeg aldrig kommer til og har aldrig peget på en spiller eller haft sidste finger med i spillet om en spiller. Rent økonomisk har jeg, men valget har jeg ikke truffet. Vi kan godt have en ønskeseddel og håbe på ham der. Men de er alle afstemt med, at vi har en plan og en ramme, vi arbejder ud fra.«

Du har aldrig valgt en spiller i Brøndby? Det er nogen, der er kommet og er blevet præsenteret for dig?

»Ja. Jeg har aldrig haft den sidste finger og sagt, at ham skal vi kategorisk købe. Det ville være fuldstændig vanvittigt at begynde at bringe det i spil. Det kommer aldrig til at ske, for det ville være fuldstændig vanvittigt for mig at sige, at vi skal have ham. Det er forkert. Så kan vi aldrig dømme, om Troels (Bech, sportsdirektør, red.) og træneren gør det rigtige stykke arbejde. Måske passer han ikke ind i filosofien. Jeg er der ikke til daglig, og jeg arbejder ikke med spillerne. Når jeg er her, er jeg nysgerrig for at se, hvad scoutsne laver, men jeg kan da ikke begynde at lave deres arbejde. Det ville være fuldstændig vanvittigt.«

Men har du foreslået en spiller – for du kan jo godt rykke med noget økonomisk?

»Nu skal vi passe på med, at vi igen hopper til nogle konklusioner. Du vil sige, at ”du har da peget på Daniel Agger”. Selvfølgelig gjorde jeg det. Det betyder ikke, at det var mig, der til syvende og sidst sagde, at han skal komme til den her klub. Men hvis der er nogen, der sender noget til mig via mit engelske eller tyske netværk, så sender jeg det da videre. For at svare på spørgsmålet, så ja, det sender jeg videre og spørger, om de kan kigge på ham.«