Esbjerg har solgt Eddi Gomes til kinesiske Henan, men er tæt på at kunne præsentere en afløser.

Ifølge BT's oplysninger så er Brøndbys svenske stopper Michael Almebäck et varmt emne på Vestkysten, og der arbejdes på et skifte.

Det er ikke bekendt for BT om der er tale om et lån eller en permanent overgang, men ifølge Ekstra Bladet er der tale om en lejeaftale for resten af sæsonen.

Michael Almebäck er ikke med resten af Brøndbys hold på træningslejr i Portugal, men er blevet hjemme netop med henblik på at finde sig en ny klub.

Den alsidige forsvarsspiller er aldrig for alvor faldet til i Brøndby og får nu formentlig chancen for at genstarte karrieren i Esbjerg.