Fredag morgen udbrød der brand ved Brøndby Stadion i et kontrolskur, som bliver brugt af kontrollørerne.

Vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab, Jan Kirk Iversen, bekræfter over for bt.dk, at man modtog en anmeldelse 5.09 fredag morgen.

»Der stod to skure lige ved siden af hinanden, men vi fik stoppet branden, der hvor den opstod, og den bredte sig derfor ikke til det andet skur,« siger han til bt.dk.

Brandvæsenet i gang med slukningsarbejdet.
Brandvæsenet i gang med slukningsarbejdet.
Vis mere

Brøndby Stadion og området omkring har tidligere været udsat for hærværk, men det tyder ikke på, at der er tale om en påsat brand, fortæller politikommissær og vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

»Indsatslederen fra brandvæsnet meddeler os, at han næsten er sikker på, at der skulle være tale om en kortslutning i en elektrisk installation, der skulle angiveligt være tale om en radiator. Det er så en kortslutning i den elektriske installation, der skulle have forsaget branden,« siger Søren Uhre.

Tidligt fredag morgen var der brand ved Brøndby Stadion.
Tidligt fredag morgen var der brand ved Brøndby Stadion.
Vis mere


Han fortæller også, at politiet nu er i gang med at undersøge, om det også er den formodede kortslutning, der er skyld i branden.

»Vi har lavet en brandundersøgelse for at finde ud af, om det er fejlen i den elektriske installation, der er skyld i branden, som vi umiddelbart regner med jævnfør indsatslederens melding,« siger Søren Uhre, der også fortæller, at brandteknikerne er på stedet.

Politiet har overtaget sagen sammen med sikkerhedschefen for Brøndby.