BIF-formand foretrækker tomme tribuner

Hvis valget står mellem økonomiske sanktioner og så sanktioner overfor BIF-fans, så er Brøndby-formand Steen Lerche ikke i tvivl om, hvad der er den mest konstruktive løsning.

Da arvefjendeopgøret mellem FCK og Brøndby i går blev fløjtet af, stormede Brøndby-fans banen, hvorefter de røg i infight med politi, kontrollører og FCK-fans. Da kampens dommer bl.a. har valgt  at indberette optøjerne til Danmarks Forboldunion (DBU), frygter Brøndby lige nu, hvad DBUs dom vil lyde.

- Nu er det pokalturneringen, så DBU kan ikke fratrække point fra os. Men så kan de tage sejren fra os. Det kunne også være, at vi skal spille for tomme tribuner. Det kunne også være kroner og øre. Umiddelbart kan jeg dog ikke se, at en bødestraf vil hjælpe noget som helst, siger Leche til Sjællandske.

- Jeg ved ikke, om det hjælper, men at spille for tomme tribuner kunne måske sende et signal til fansene om, at vi ikke accepterer det. Jeg synes ikke, at det ville være fint, for det går også ud over en masse, der ikke har noget med sagen at gøre. Men man kunne da frygte, at det blev en konsekvens, fortsætter han.

DBU kommer med en udmelding senere på dagen, og sporten.dk holder selvfølgelig øje med udviklingen i sagen.

Læs også: