KØB PLUS!

BIF-aktie styrtdykker efter regnskab

Brøndby IFs aktier på vej mod bunden ovenpå et regnskab hvor selskabets aktiver er nedskrevet med 228 mio. kr.

Brøndby-aktien er i øjeblikket faldet med mere end 20 pct på dagen, hvor Brøndby har fremlagt regnskab for 3. kvartal.

I perioden umiddelbart efter offentliggørelsen faldt kursen fra -5,7 pct til -20 pct. En indikation på, at regnskabet er værre end ventet.

Regnskabet for 3. kvartal er da heller ikke noget kønt syn.

Værdien af selskabets samlede aktiver blev nedskrevet med 184,6 mio. kr. Desuden er der lavet hensættelser til feriepengesagen og tilgodehavender hos Kasi Aps på i alt 44,0 mio. kr. Det betyder samlede nedskrivninger på mere end 228 mio. kr.

Brøndby-aktien har foretaget nogle gevaldige udsving igennem de seneste måneder. De primære årsager skal findes i de dårlige resultater på fodboldbanen, usikkerhed omkring en ny ejerstruktur, tvivl omkring ny kapitaltilførsel samt feriepengesagen, hvor Brøndby er dømt til at betale et beløb på mere end 23 mio. kr.

Brøndby anfører i 3. kvartalsregnskabet, at forhandlingerne med Frank Buch-Andersen ikke endnu har ført til noget konkret resultat. Sporten.dk kan fortælle, at Frank Buch-Andersen har fået nej fra Brøndby.

Læs også: