Auri Skarbalius er tilbage i spidsen for Brøndby. Han vil gøre op med den danske blødsødenhed og se spillere, der ’slår ihjel’ på træningsbanen.

Han ville egentlig slet ikke stå, hvor han står i dag. I spidsen for Brøndbys Superliga-mandskab, der hjemme tager imod Esbjerg i jagten på DM-medaljer. Det gjorde Auri Skarbalius også klart, da sportsdirektør Troels Bech i forrige uge greb mobilen og ringede til ham.

42-årige Auri, på det tidspunkt cheftræner for klubbens U19-hold, stod i sit hjem og smurte børnenes madpakker i lykkelig uvidenhed om den bombe, der var detoneret med klubejer Jan Bech Andersens opsigtsvækkende personangreb på klubbens tidligere sportsdirektør Per Rud og cheftræneren Thomas Frank. Et karaktermord, der førte til Thomas Franks opsigelse og en tom plads på cheftræner-kontoret.

'Du har jo godt hørt, hvad der er sket', lød det fra stemmen i telefonen velvidende, at historien buldrede løs på samtlige etablerede og sociale medier.

Bare ikke hjemme hos familien Skarbalius, hvor Auri mødte Troels Bechs indledende ord med undren. På hans eget dagsprogram stod et møde i lufthavnen med præsidenten for Litauens fodboldforbund. En gang om måneden fungerer han som inspirator og underviser for alle ungdomslandstrænere i Litauen.

'Hvad?'

»Og så eksploderede det hele. Jeg var selvfølgelig lidt overrasket for at sige det mildt,« siger Auri Skarbalius, da BT møder ham på Brøndby Stadion halvanden uge efter.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Kort efter var Auri Skarbalius tilbage i den trænerstilling, han i 2013 blev sparket ud af, da den tidligere Brøndby-formand Aldo Petersen satte sit nye hold.

Tilbage i spidsen for Brøndbys bedste mandskab, som han selv spillede for fra 1995-2005. Et hold, han slet ikke havde set sig selv stå i spidsen for igen. I sommer blev han hentet ind som U19-træner, som en del af klubbens talent-satsning Brøndby Masterclass med indstillingen, at det er her, han kan bidrage mest.

»Jeg er sikker på, at jeg på sigt giver meget mere til klubben som kulturbærer og ungdomstræner i Masterclass, fordi jeg ved, hvad der skal til på seniorniveau. Så da Troels ringede og forklarede situationen, sagde jeg først nej,« fortæller Auri Skarbalius, der alligevel endte med at lade sig overtale.

Som han siger:

»I sidste ende er der ingen over klubben.«

Nu står han der så. I spidsen for klubben med det voldsomme forventningspres, de store ambitioner og det enorme pres, der altid hviler over fæstningen på Vestegnen. Klar til at give sig 100 procent. Han vil ikke revolutionere noget frem, men primært fortsætte Thomas Franks arbejde frem til sommer, hvor en ny mand overtager tjansen og Auri vender tilbage til U19-tjansen. Særligt én ting har han dog på sinde. Både på kort og længere sigt. Spillerne skal presses, der skal stilles krav til hinanden, og det skal være slut med den danske blødsødenhed.

»Jeg kan huske, da jeg kom ind i omklædningsrummet i Brøndby i 1995. Allerede efter et par dage slog det mig, hvor fedt et miljø det var. Det var et miljø, hvor folk stillede krav til hinanden. På træningsbanen slog man hinanden ihjel, uden det blev personligt. Og når man så kom ind i omklædningsrummet, havde man det godt sammen. Fordi vi vidste, at vi gjorde det ypperste for at presse hinanden opad,« siger Auri Skarbalius og fremhæver en episode efter en Europa Cup-kamp på udebane mod schweiziske FC Aarau tilbage i 1996. Med spillere som Ebbe Sand, Kim Vilfort, Ole Bjur, Peter Møller og Auri selv i truppen.

»Da vi kom hjem dagen efter skulle vi ud og lave lidt restitutionsløb i skoven, men folk begyndte at løbe hurtigere og hurtigere. Ingen ville give sig og til sidst sprintede vi for at komme først. Det var den mentalitet, der var. Det blev en selvfølge at overvinde sig selv. Hvis man ikke gjorde det, havde man det dårligt efter træningen,« siger Auri med en passion, der understreges af fagter med hænderne i Vilfort-Loungen.

»Den dag vi har den følelse hver eneste dag i omklædningsrummet, så har vi det. Det er det, vi er i gang med at genskabe. Det handler om at arbejde hårdt. Ikke så meget om at ’løbe hårdt’, men at man presser sig selv og gør sig umage. En af Brøndbys værdier er kvalitet, og vi kan ikke få kvalitet, hvis vi ikke gør os umage. Omklædningsrummet skal være et sted, hvor en ny spiller kommer ind og bliver ramt af miljøet.«

Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Som spiller var Auri Skarbalius en spiller, der vandt fansenes hjerter med sin dedikation, loyalitet og arbejdsomhed. Som træner er han fortsat med de dyder og har udviklet en trænerstil, der er gennemsyret af en analytisk tilgang til spillet. Så meget, at han selv har været med til at udvikle analyseprogram og applikationen stats4sport.com, som kan hjælpe ham selv (og andre trænere) i arbejdet med at indsamle data og tendenser fra kampene.

Lige siden opvæksten i det gamle Sovjetunionen har Auri Skarbalius altid været vandt til at arbejde hårdt. En indstilling, som han ofte savner i trygge Danmark. Der skal stilles større krav, lyder hans budskab.

»Nogle gange synes vi i Danmark, at det er lidt synd for spillerne, når vi er meget direkte og lidt hårde i vores beskeder. Men det er jo vores pligt for... (han holder en lille pause som for at beherske sig selv)...pokker.«

Han fortsætter:

»Det er jo det, der er problemet med de unge danske spillere, der kommer til udlandet. Efter et halvt eller helt år er det første, de siger, at det er hårdt, at der bliver stillet store krav, og at de bliver presset. Hvorfor starter vi ikke tidligere med at forberede dem her? Hvorfor skal vi i Danmark være så ’pusse-nussede’,« spørger han retorisk.

Er vi da det?

»Ja, og vi har tendens til at sige, at det er samfundets skyld, fordi standarden er så høj. Ja, men det er os, der kan skabe et miljø her.«

Er det din vigtigste opgave? Både på U19 og nu på førsteholdet?

»Ja,« flyver det ud.

»Men det er ikke kun mig. Jeg vil gerne hjælpe og støtte vores mange unge dygtige trænere i Brøndby med det. Vi skal selvfølgelig også huske at rose spillerne, men vi skal være ærlige over for dem. Vi skal stille nogle krav,« fortæller Auri og fremhæver ledere som Daniel Agger, Johan Elmander og Thomas Kahlenberg, der skal være med til at etablere den vinderkultur, der var så tydelig i 1990’erne og under Michael Laudrup.

Dengang, hvor man altid sad med fornemmelsen af, at Brøndby ville afgøre de lige kampe med en sen scoring.

»I vinderteamskulturen bliver du ikke respekteret for det, du har gjort. Men det, du præsterer i dag og i morgen. Vores opgave er at lære spillerne, at det er hårdt at være fodboldspiller i Brøndby. Men det er fandme også fedt at lykkes med det her. Og vi ved, hvordan vi gør det,« siger han og fremhæver samtidigt det fællesskab og samarbejde, der skal være fundamentet for succesen.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Det var jo ikke ligefrem fællesskab og samarbejde, der blev udstrålet, da Jan Bech var ude og skyde på Thomas Frank og Per Rud. Hvordan har du det med Jan Bech? Er du i løbende kontakt med ham?

»Vi har hilst, og så er det det. Min chef er Troels Bech, og det er ham, jeg taler med.«

Har det været et krav for dig, at Jan Bech ikke skal blande sig? Vi ved jo, at han blandede sig meget i Thomas Franks arbejde.

»Jeg forholder mig kun til, at Troels er min chef og vi har en aftale om, hvordan vi kommunikerer og afstemmer forventninger til hinanden, men hvordan beholder jeg for mig selv.beholder.«

Hvilke slags regler?

»Det beholder vi internt, men som jeg siger: Min chef er Troels Bech.«

Lige nu er Auri Skarbalius selv chef for en gruppe, der jagter den medalje, som er en del af klubbens officielle målsætning. Da han i 2013 blev sparket ud var det som træneren med det dårligste pointgennemsnit som Superliga-træner i Brøndby. Nu har han en ambitiøs målsætning for struben.

Hvordan har du det med, at du kan blive ansigtet på den skuffelse, det vil være, hvis I ikke får en medalje?

»Jeg gør mit ypperste hver dag for at holdet og hver enkelt spiller præsterer. Mere kan jeg ikke gøre. Jeg forlanger 100 procent. Ikke mere, men heller ikke mindre. Vi har set sæsoner, hvor hold med sindssygt højt pointgennemsnit ikke vandt mesterskabet, og så har der været sæsoner, hvor hold med et lavt pointgennemsnit vandt mesterskabet. Så du er selvfølgelig afhængig af, hvordan andre gør det, men det kan du ikke gøre noget ved. Vi skal fokusere på os selv.«

Men vil du føle dig som en skuffelse, hvis I ikke vinder medaljer?

»Igen, det er afhængigt af, om vi præsterer vores ypperste. Hvis de andre så er bedre, må vi acceptere det. Men vi har sagt, at vi går efter top 3, og det gør vi.«