Stort interview med Brøndby-træner Auri Skarbalius, der fortæller om den manglende succes, uroen i ledelsen og kritikken i medierne knap et år efter han tiltrådte
Da han tiltrådte for snart et år siden, mente han, at han var den rette til jobbet. Det mener Auri Skarbalius stadigvæk. Også selv om han kan føle sig som det rolige øje, der tavst betragter orkanen, som raser udenom ham og truppen.
Man får ingen undskyldninger fra ham. Man får svar: De dårlige resultater er hans ansvar og et udtryk for, at han for ofte har måttet gå på kompromis med sine idéer på grund af en kompleks blanding af den økonomiske krise, for mange unge på holdet, for mange udskiftninger på holdet og en mental ubalance. Og så får man også et skud litauisk humor:
- Skal jeg nu også ordne det? Jeg synes nu, jeg har nok at lave, griner Brøndbys cheftræner til spørgsmålet om, hvilken konstruktion klubben skal have efter de aktuelle forhandlinger i ledelsen.
Alt dét, der foregår, kan ikke have undgået at påvirke jer?
- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke påvirker os, selvfølgelig gør dét det. Og jeg har da som træner været frustreret over nogle ting. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke har påvirket min arbejdskvalitet og at dét, der sker, ikke er skyld i, at vi ikke har fået nok point. Jeg vil så også sige, at vi glæder os til den tid, der kommer ro.
Har du selv en mening om dét, der foregår?
- Det vigtigste er, at vi tænker grundigt over, hvordan denne klub kan skabe rammer for, at førsteholdet har kvalitet til at kæmpe om mesterskabet hvert år og at spille i Europa. Når det er målet, må man lave den bedste plan til at opnå det, og det er en plan, der ikke kan fuldføres uden den rette økonomi. Hvilken vej, der så er den rigtige, må de ansvarlige finde ud af. Faktum er, at man her og nu er nødt til at gøre noget, hvilket klubben også er i gang med. Du har været træner i et snart et år.
Kan du pege på nogen punkter, hvor holdet har rykket sig under din ledelse?
- Vi taber ikke længere kampe på fysikken, vi er tværtimod begyndt at komme tilbage i kampene, fordi vi har været i god fysisk form. Den anden ting er, at vi er blevet stærkere mentalt, vi går ikke ned længere ned i kampene, men bliver ved med at tro på det. Og så har vi ofte generelt set haft mere boldbesiddelse, flere indlæg og skabt flere chancer end vores modstandere i en del kampe.
Føler du, at dine idéer slår igennem? Bliver de implementeret på banen?
- Nej, ellers havde vi vundet kampene. Jeg kom jo ikke til en klub, hvor jeg bare kunne implementere systemer, købe spillere og bare gøre, som jeg ville. I øjeblikket er det stadig et kompromis mellem at skrabe point sammen, at give unge spillere spilletid og at forsøge at implementere en spillestil.
- I løbet af dette år har jeg lært, at uanset, hvilken måde man vil spille fodbold på, kan man ikke leve med, at resultaterne ikke kommer. Man er nødt til at gå på kompromis med nogen ting, og det har jeg også måttet gøre mht. vores spillestil, og måden vi har gjort tingene på. Det må jeg bare leve med indtil videre, og så håber jeg, at vi på et tidspunkt kan nå dertil, hvor vi kan gøre det på den måde, jeg ønsker at gøre det på.
I er et af de hold i ligaen, der scorer færrest mål, selv om I har oprustet offensivt. Hvorfor?
- Der er mange ting, der fungerer på holdet, bl.a. vores defensiv, men vi scorer i gennemsnit under et mål pr. kamp, og det forsøger vi at rette på træningsbanen. Der skal en automatik ind i kroppen, hvor man bare gør det, og indtil videre har vi ikke fundet automatismerne på holdet, fordi alt andet har fyldt meget.
Men de automatismer kommer vel, når man fastholder et enkelt system, hvilket landsholdet er det bedste eksempel på. Det har I jo ikke gjort?
- Nu har Morten Olsen været træner for landsholdet i 12 år. Giv mig 12 år, og så skal vi nok gøre det lige så godt. Nej, jeg er da enig, og nu satser vi på at spille med en decideret angriber med to forskellige slags kanter og offensiv midtbane (4-2-3-1, red). Men da jeg kom til klubben gjaldt det om at redde os, hvilket lykkedes. Så skulle vi indføre et spillekoncept, men der var ikke økonomi til at hente spillere til det koncept. Det kunne vi ikke gøre dengang, og det kan vi stadig ikke.
- Derudover har der hele tiden været spillere, der har forladt klubben, og nye, der kom ind, og så har der været mange unge spillere, der skulle have chancen, fordi vi er blevet tvunget til det pga. af vores økonomi. Det vil sige, at kompromiset fra kamp til kamp har ligget i at prøve at indføre nogle ting, men også at acceptere, at nogle spillere ikke passer ind til et bestemt system og så samtidig at forsøge at komme væk fra bunden. Og så kæmper vi stadig med vores mentale tilstand.
Da du tiltrådte for et år siden, talte du meget om den mentale tilstand og om proces. Det gør du stadigvæk. Hvornår stopper du med at tale om det?
- Det tror jeg ikke, jeg stopper med, for det er en stor del af spillet. Jeg siger det, for vi kan jo ikke gemme os, vi kan ikke gøre det anderledes. For hvad, hvis jeg ikke sagde det højt? Det ville ikke være sandt, for det er jo et problem. Jeg tror, jeg stopper med at snakke om det, når I stopper med at spørge, for så er problemstillingen forsvundet. Når jeg taler om proces, og at vi er dårlige mentalt, er det ikke undskyldninger, men en konstatering.
Når vi snakker om det mentale burde erfarne spillere som Goodson, Mike Jensen, Rommedahl og Randrup vel bære holdet frem. Har de gjort det?
- Jeg kritiserer ikke mine spillere offentligt. Jeg fortæller dem internt, hvad de skal gøre bedre. Jeg vil da gerne have at mine erfarne spillere træder i karakter, når der er modgang, men vi må også konstatere, at de ikke har blomstret så meget, sådan at de spillere gjorde en forskel, når det virkelig gjaldt. Det er ikke så meget en kritik, men det er bare den tilstand, vi har været i, og som vi arbejder på at løse internt.Føler du, at du har dine spilleres opbakning?
- Ja. Og jeg håber da også, at hvis ikke jeg har, så vil min anfører sige det til mig. Jeg er meget direkte og ærlig over for mine spillere, så jeg forventer også, at hvis de er utilfredse med noget, så kommer de til mig, hvilket jeg da også har oplevet, at de har gjort.
Føler du, at du får anerkendelse nok for dit arbejde?
- Sådan tænker jeg ikke. Jeg har accepteret, at medierne aldrig kan være objektive eller anerkendende. Kig på Kasper Hjulmand, da han var i Lyngby. Alle svinede ham til og skrev, at de spillede naivt, at det ikke kunne lade sig gøre osv. Men han har holdt fast i det, han mener og har været ligeglad med, hvad alle andre sagde, og se på hans resultater i dag. Det er vigtigt for mig, at dét, jeg gør, baserer sig på analyse og faglighed, og ikke gør det fordi det står i en avis eller på et fansite
Hvordan har du selv udviklet dig det seneste år?
- Jeg vil sige det sådan her: Jeg ved ikke, om jeg nogensinde får et år som dette i min karriere, hvor der har været så mange ting. Jeg er blevet mange erfaringer rigere, og jeg er blevet klogere på, hvordan man håndterer forskellige situationer i en stor klub. Tvivlen, inden jeg kom hertil, var, om jeg kunne holde fokus, hvis der kom modgang. Og det må jeg konstatere, at det kan jeg godt.
