Auri om fyringstrussel: Er ikke naiv

Brøndby har fredet Auri Skarbalius. Men cheftræneren ved, at han meget snart skal vinde kampe, hvis han vil beholde sit job.

Trods blot én enkelt sejr ud af de seneste 25 mulige og et svigende 0-3-nederlag til OB i går, sidder Auri Skarbalius sikkert i trænersædet i Brøndby.

Tidligere på eftermiddagen fastslog sportschef Ole Bjur, at der ikke er planer om at skifte ud i trænerteamet. Auri Skarbalius kan derfor ånde lettet op. Indtil videre.

- Man er aldrig sikker på noget. Men jeg har opbakning og meget tæt kontakt med blandt andre Ole Bjur. Han ved, hvad der foregår. Den tillid kan jeg mærke, og derfor er jeg rolig. Men jeg er ikke naiv. Jeg ved godt, at når eller hvis klubben synes, at der skal ske noget, så ryger jeg . Men det har ikke været på tale på noget tidspunkt. Det er på en måde et klap på skulderen, at klubben tror på, hvad vi laver, siger Skarbalius til sporten.dk.

Man kunne fristes til at tro, at ansættelsen af John Faxe Jensen for snart en måned siden har givet Auri Skarbalius mere snor hos Brøndby-ledelsen, der er nødt til at give samarbejdet mellem cheftræneren og den nye konsulent mere tid.

- Sådan tænker jeg ikke. Jeg tænker løsninger og gider ikke tænke 'hvad nu hvis'. og 'når Faxe kommer, blive jeg ikke fyret'. Det har aldrig været min drivkraft. Jeg ved ikke om jeg sidder mere sikkert efter Faxe er kommet. Det må du spørge ledelsen om, fastslår Auri Skarbalius.

Spøgsmålet er, hvor sikkert litaueren sidder, hvis den kommende uges to kampe mod Silkeborg heller ikke medfører mindst én sejr. Især søndagens kamp i det midtjyske er vigtig. Taber Brøndby Superliga-opgøret bliver klubben helt isoleret i bunden

Læs også: