Superligaens bedste bane findes i... Aalborg.

Det viser en undersøgelse fra Spillerforeningen, der kontinuerligt får anførerne fra Superligaklubberne til at bedømme de 14 tilgængelige baner.

Og her har AaBs hjemmebane opnået den bedste samlede karakter. Foran Superligaens to tophold, Brøndby og FC Midtjylland, der er løbet med æren i de seneste år.

Se bare her:

Ifølge Spillerforeningen bruger man i Aalborg 900.000 kroner om året på at holde banen i god stand, og de penge har altså nu resulteret i en førsteplads blandt Superligaens 14 hold.

Bedømmelsen af Superligaens baner sker ved, at udeholdets anfører efter hver kamp giver en karakter mellem 1 og 5.

Helt i bund på listen ligger FC Nordsjællands kunstgræsbane. Det har den i øvrigt gjort i hvert eneste år, som undersøgelsen er blevet foretaget. Superligaens anden kunstgræsbane, i Silkeborg, ligger næstsidst.

Her kan du læse om en Superliga-profil, som er under luppen hos en udenlandsk storklub

Helsingør Stadion, CASA Arena Horsens og DS Arena i Hobro har også fået en meget lav samlet score, der svarer til 'under middel'.

»Spillerne optimerer på kost, søvn, behandling, træning og alt andet, de kan optimere på. De skruer på de mindste detaljer i jagten på den gode præstation. I hvert fald de detaljer, som de selv er herre over. Jeg må bare sige, at jeg synes ikke, det er i orden, at de bliver budt de forhold, når de skal udføre deres arbejde. Banerne bør prioriteres – for spillernes og spillets skyld,« lyder det fra Spillerforeningens Thomas Lindrup.

I løbet af efteråret vakte det opsigt, da Hobro-anfører Jonas Brix-Damborg kom med en hårdtslående kritik af Helsingør Stadion som en del af undersøgelsen. Læs mere om det her

Efterårssæsonen er slut - men øverst i artiklen kan du få styret abstinenserne ved at se en målkavalkade fra 19. og sidste spillerunde i år.