Den amerikanske landsholdsspiller Freddy Adu træner med Randers FC i de kommende dage.

Den 21-årige spiller med ghanesiske rødder fik sensationelt debut som 15-årig i den amerikanske liga MLS.

- Jeg kender hans agent, og Freddy mangler et sted at holde formen ved lige, og det kan han få lov at gøre i Randers, siger chefscout i Randers FC Peter Christiansen til bold.dk.

Peter Christiansen understreger, at der ikke er tale om, at Freddy Adu er på prøvetræning hos randrusianerne.