Av, av, av. FC Vestsjælland ligner langt fra et mandskab, der har tænkt sig at opgive deres håb om at overleve i Superligaen. I de sidste minutter lykkedes det FCV at hive tre vigtige point. Målet af Osama Akharraz sikrede holdet en sejr på 2-1 over FC Nordsjælland.

Det var suverænt hjemmeholdet, der dominerede opgøret i Slagelse. Alligevel var det gæsterne, der kom foran i første halvleg efter en dum fejl af holdets anfører, Henrik Madsen.

Midtbanespilleren mistede bolden centralt på banen, og straks derefter suste FCNs svenske angriber David Moberg Karlsson afsted i dybden. I FCV-feltet vurderede dommer Jens Maae, at der blev begået straffe. Det tog Uffe Bech sig af og scorede i sit andet forsøg.

FC Vestsjælland forsatte ufortrødent deres pres, og 10 minutter senere udmøntede det sig i mål ved Anders Kure på hovedstød. Efter pausen kom det helt store angreb så fra FC Vestsjælland. Det var tydeligt, at alle spillerne udmærket var klar over, at denne kamp simpelthen skulle betyde tre point.

Vellios, Kure og Festersen vadede i chancer, og underkanten af overliggeren blev ramt, ligesom et mål blev underkendt for offside.
Den til tider udskældte Osama Akharraz kom ind midt i anden halvleg og tæt på dommerens slutfløjt sørgede han altså for den vitale sejr.