AGF-truppen til mandagens kamp mod FC København er uden nytilkomne Osama Akharraz.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Osama Akharraz har gennem en længere periode udvist manglende professionalisme, mener træner Peter Sørensen.

- Jeg har ikke udtaget Osama, fordi han har haft en upassende adfærd i den seneste tid, hvor han ikke har været tilstrækkeligt engageret, siger Peter Sørensen.

Det er ellers kun to runder siden, at offensivspilleren med de marokkanske rødder startede inde mod Sønderjyske.

Startpladsen fik han som belønning for sin scoring til 2-0 i runden forinden mod FC Midtjylland.
I den sidste runde sad han på bænken under hele kampen i nederlaget mod Sønderjyske, og nu er han så helt udeladt mod FC København.

- Vi har ikke snakket om situationen endnu. Det, træneren beslutter, må være det rigtige. Jeg accepterer Peter Sørensens holdning, siger Osama Akharraz.

Klubben fik hentet Osama Akharraz til Aarhus før forårssæsonen, selv om der lå et kontrakttilbud om forlængelse i barndomsklubben Brøndby.

I de hidtidige seks kampe er det dog kun blevet til den ene startplads.

- Der er en grund til, at jeg ikke har spillet fra start så meget. Det er nogle personlige ting, forklarer Osama Akharraz.

Nærmere vil Peter Sørensen heller ikke komme udeladelsen i første omgang.

- Han har ikke lavet noget alvorligt. Det er uengageret adfærd. Der er ikke en bestemt begivenhed, som har været specielt udslagsgivende, tilføjer han.

Osama kommenterede over Twitter på dommerne efter nederlaget til Sønderjyske. Hvilken betydning har det haft?

- Der er en række forhold, hvor Osama har følt, at det har været hans opgave at kommentere på dommere og spillestil i stedet for at have fokus på træning og spil. Hvordan er Osamas muligheder for at være i spil til næste kamp?

- Nu har han fået tænkepause til at finde ud af, om han vil være fodboldspiller i AGF. Der skal en adfærdsændring til.