Landsholdsanfører Daniel Agger tog afsked med Brøndby i søndagens 1-2-nederlag til Sønderjyske. Nu venter overvejelserne om et sidste udlandseventyr eller et karrierestop.
Sændag var det slut. Sådan for alvor. Daniel Agger, klubikonet, Brøndby-fansenes yndling, spillede sin sidste kamp i den gule Brøndby-trøje.
To års genskabt kærlighed er slut, mens Agger nu overvejer, om han helt skal stoppe karrieren. Forholdet, der blomstrede op tilbage i 2004, da Agger slog igennem på Vestegnen, blev aldrig det samme. Det erkender både Brøndby og Agger.
Det var ellers en opsigtsvækkende handel, Brøndby kunne offentliggøre tilbage i 2014, da det lykkedes at købe Agger fri af Liverpool finansieret af storaktionær Jan Bech Andersen.
Her var det med håb, store ambitioner og drømme om trofæer, at Agger vendte tilbage til Brøndby. Hypen om Brøndby eksploderede med samlingen af Daniel Agger, Thomas Kahlenberg og Johan Elmander. Den gyldne trio fra det seneste mesterskab i 2005.
Søndag sagde Elmander og Agger så farvel i nederlaget til Sønderjyske, mens Kahlenberg så skadet til fra tribunen. Uden trofæer og resultater.
»Jeg kan af gode grunde ikke sige, hvad man håbede, da han kom, for da var jeg her ikke. Men jeg kan konstatere, at Daniel ikke selv er helt tilfreds med vores resultater. Og det tror jeg, vi deler. For når man får en profil som Daniel med i puljen, bliver forventningerne også lidt større. Men han har været med til at skubbe til kulturen omkring klubben og omkring, hvordan man kan yde en professionel indsats,« siger Brøndbys sportsdirektør Troels Bech, der ikke vil kommentere på, om Brøndby nåede at tilbyde Agger en kontraktforlængelse. Blot, at de gerne ville beholde ham.
Aggers beslutning har været et halvt år undervejs, men kom først frem i timerne op til søndagens kamp mod Sønderjyske.
Agger var nemlig i tvivl til det sidste.
»Det har ikke været en beslutning, jeg har truffet over natten. Jeg har haft mange gode snakke med Troels (Bech, red.), og jeg har selvfølgelig presset den, fordi jeg har været i tvivl. Jeg er meget sjældent i tvivl, jeg ved normalt godt, hvad jeg vil, så det har været enormt svært. Og det er også grunden til, at det ikke er kommet ud før,« siger Agger, der blankt indrømmer, at hjemkomsten ikke blev, som han havde håbet.
Han kigger mest på sig selv.
»Jeg mener, det er det rigtige tidspunkt (til at sige farvel, red.). Brøndby skal igen i gang med en ny opbygning, en ny træner, et nyt system med nye folk. Jeg spiller ikke fodbold bare for at spille fodbold. Jeg spiller for at lave resultater. Og det har vi ikke gjort, mens jeg har været her. Vi har i princippet ikke opnået særligt meget. Og det er også en af grundene, og det er jeg selvfølgelig skuffet over. Men i stedet for at skyde med spredhagl på alle mulige har jeg kigget på mig selv. Jeg må indrømme, at jeg ikke har nået mit topniveau. Det vidste jeg måske godt, inden jeg kom, for det har jeg ikke gjort i flere år grundet mange ting. Især min fysik. Det har været svært at skulle acceptere mit niveau, selvom det har været godt nok til at spille med her og spille på landsholdet. Det er svært at gå fra et niveau, du ved, du har, ned til et andet,« indrømmer Agger.
Kan kroppen holde til mere?
»Det er det, der er spørgsmålet. Èt er kroppen, noget andet er lysten. Og det er lysten, der driver værket i øjeblikket. Det skal jeg finde ud af nu. Jeg giver det en uge til to, og så må jeg se, hvilken vej jeg går.«
Det er ikke kun fysikken, som Agger skal forholde sig til. Eller om han er klar til at sige farvel til landsholdet. Han bekræfter, at der har været stor interesse for ham, da han bliver bedt om at kommentere på rygterne om Fenerbahce.
»Det er da altid rart, og det er jeg glad for. Jeg er ikke kun imponeret af den tyrkiske interesse, men i hele taget den interesse, der har været for mig. Det er sgu positivt, at der stadig er folk, der kigger min vej. Men det er ikke min første prioritet lige nu. Min første prioritet er at finde ud af med mig selv, hvad jeg vil med mit liv og min fodboldkarriere.«
»Det er en beslutning, jeg træffer sammen med familien selvfølgelig. Det, der betyder allermest for mig, er, at de har det godt. Og at de kan accepterer de forhold, der er. De støtter mig i alt, og det har de gjort i hele min karriere. Om det går den ene eller anden vej, er det selvfølgelig en stor beslutning.«
Og så er vi tilbage ved Aggers udskiftning kort før tid. Dér, hvor han rystede på hovedet, mens han blev hyldet. Træner Auri Skarbalius havde selv sidste dag på posten som cheftræner og bed mærke i Aggers hovedrysten. Han bed mærke i vindermentalitet.
»Daniel vil jo vinde. Hvis du lægger mærke til det, så løber han ud. Normalt vil andre spillere gå og vinke (Auri begynder at gå nonchalant, et godt stykke væk fra BTs udsendte og lade som om, han klapper til tilskuere, red.). Han løb direkte ud, fordi han ved, vi skal hurtigt i gang. Vi skal vinde den kamp. Det er Agger i en nøddeskal.«
