*


KØB PLUS!

AGF-træner: Det var umuligt

AGFs træner Peter Sørensen mente, at opgaven mod FCK var umulig.

AGF tabte den søndagens sene Superliga-kamp med 0-2 til FCK, og bagefter anerkendte AGFs træner, Peter Sørensen, at hans mandskab havde tabt til et bedre hold.

- Vi kunne ikke komme ind i kampen. De skabte chancer, og de sporadiske muligheder, vi trods alt spillede os frem til, udnyttede vi ikke, sagde Peter Sørensen efter kampen til TV3+, inden han sammenfattede med ordene:

- Det var umuligt.

AGF har ellers været inde i en god stime med otte kampe på stribe uden nederlag, men den sluttede altså søndag aften, og sådan måtte det næsten gå, mente Peter Sørensen.

- De skud på mål, vi havde, kunne vi måske have udført bedre, men det korte af det lange er, at vi er oppe mod et dygtigt hold. De er i hvert fald dygtigere end os, lød den uforbeholdne ros.

Læs også: