KØB PLUS!

AGF-træner: Akharraz har beklaget

Peter Sørensen vil ikke gøre mere ud af torsdagens episode, hvor en spiller blev udelukket fra træningen.

Selvom AGF-træner Peter Sørensen i går udelukkede Osama Akharraz fra den fælles træning, fordi han brokkede sig, så er der 'ikke mere kød på den sag'. Det siger cheftræneren til Sporten.dk fredag morgen.

- Ind i mellem dummer fodboldspillere sig, og det er ikke altid den samme. Men det er et overstået kapitel og vi er videre, siger Peter Sørensen.

Ifølge Jyllands-Posten havde den 20-årige dansk-marrokanske angriber brokket sig højlydt under torsdagens træning, hvor han - ifølge Jyllands-Posten - endte med at råbe 'fuck dig' efter klubbens fysiske træner. Det resulterede i, at Peter Sørensen ønskede en snak med Osama Akharraz om hans opførsel, som nu er taget.

- Han var mere råbende end spillende i går, men det er en episode, der sker dagligt i fodbold. Han har beklaget, og vi er videre, siger Peter Sørensen.

Yderligere konsekvenser end reprimanden kommer ikke til at forestå.

Læs også: