Thomas Juel-Nielsen (21): »Succesen overgår min vildeste fantasi. Jeg ankom med en ydmyg attitude til AGF. Men jeg er faldet til i klubben på rekordtid. Min kontrakt udløber til sommer, men jeg er bestemt ikke afvisende omkring kontraktforlængelse.«
Thomas Juel-Nielsen (21): »Succesen overgår min vildeste fantasi. Jeg ankom med en ydmyg attitude til AGF. Men jeg er faldet til i klubben på rekordtid. Min kontrakt udløber til sommer, men jeg er bestemt ikke afvisende omkring kontraktforlængelse.« Foto: Henning Bagger

AGF sikrede mod AaB sin første sejr på hjemmebane siden oktober i fjor - og det var hjemmebanedebutanten Thomas Juel-Nielsen, der scorede to gange, naturligvis godt tilfreds med

Sikke en aften i Aarhus.

For øjnene af 4.111 ellevilde tilskuere vandt AGF intet mindre end 4-0 over AaB, og dermed holder cheftræner Glen Riddersholms tropper liv i håbet om at undgå, at skulle spille playoff-kampe om nedrykning fra Superligaen.

»Det var en fed oplevelse,« sagde stopperen Thomas Juel-Nielsen, der i sin første hjemmekamp på Ceres Park siden skiftet i slutningen af marts fra svenske Falkenbergs FF scorede to gange.

»Succesen overgår min vildeste fantasi. Jeg ankom med en ydmyg attitude til AGF. Men jeg er faldet til i klubben på rekordtid. Min kontrakt udløber til sommer, men jeg er bestemt ikke afvisende omkring kontraktforlængelse,« sagde Thomas Juel-Nielsen, der tidligere har spillet i Lyngby og AB.

Viborg FF

Angriberen Morten »Duncan« Rasmussen blev også dobbelt målscorer. Hermed har han nu scoret 136 mål i Superligaen, og mangler kun tre for at tangere Søren Frederiksens rekord.

»Hvis vi i den resterende del af sæsonen spiller lige så godt som vi gjorde mod AaB, er jeg sikker på, at vi undgår nedrykning. Vores præstationer har indtil videre været meget svingende, men selvfølgelig håber jeg på, at dette var vendepunktet,« sagde Morten »Duncan« Rasmussen.

Trods sejren ligger AGF stadig sidst i kvalifikationsspillets pulje 2, hvor man dog nu kun har fire point op til Silkeborg på andenpladsen.

»Jeg er meget tilfreds med vores præstation mod AaB. Vi spiller disciplineret defensivt og er effektive offensivt. Men vi er nødt til at være realistiske. I øjeblikket bruger vi kampene som forberedelse til de nedrykningskampe vi efter alt at dømme skal ud i senere på foråret,« sagde Glen Riddersholm, der efter sejren ikke ønskede at fremhæve enkelte af sine spilleres præstationer.

 

»Det var altså hele holdets skyld, at vi vandt større end nogen af os på forhånd havde spået. Men det overrasker mig ikke, at vi besejrer AaB. Vi var også bedre end dem, da de vandt 2-1 over os i Aarhus i forårssæsonens første kamp,« sagde Glen Riddersholm.

Men mens der blev jublet i AGF-lejren, hang AaB’s spillere, træner og sportsdirektør efter kampen med hovedet.

»Vores indsats var pinlig,« sagde Kasper Risgård, der i Rasmus Würtz’ skadesfravær bar anførerbindet.

»Nederlaget til AGF skyldes, at vi var dårligere på bolden end dem,« sagde han.

Marco

AaB-træner Morten Wieghorst gav ham ret.

»Jeg må frem til vores kamp mod Viborg (på søndag, red.) kigge på holdsammensætningen. Det er mig en gåde, at vi ikke spiller lige så godt ude som hjemme,« sagde Morten Wieghorst.

AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde kaldte situationen for ’bekymrende’.

»En sejr over AGF ville have sikret os definitivt mod nedrykning. Nu kan de sidste kampe i kvalifikationsspillet blive noget nervøst noget. Set fra min synsvinkel er det for dumt af os, at vi har bragt os selv i denne situation,« sagde Allan Gaarde, der ikke ønskede at svare på, hvad klubbens nye cheftræner Morten Wieghorst har tilført holdet sammenlignet med fyrede Lars Søndergaard.

»Det er alt for hurtigt at lave en evaluering. Efter min mening vil det være tåbeligt at foretage en sammenligning på nuværende tidspunkt,« sagde Allan Gaarde.

Hos AaB blev stopperen Markus Holgersson udskiftet i pausen efter at have begået straffespark og tabt bolden for fødderne af Morten ’Duncan’ Rasmussen, der momentet efter scorede til 2-0.

»Jeg brokker mig ikke over udskiftningen. Min indsats var ikke god. Både det og resultatet er jeg forbandet over,« sagde Markus Holgersson.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.