Peter Graulund retter i ny bog alvorlig kritik mod AGF’s cheftræner og hans mandskabspleje. Sørensen kalder bogen et kæmpe selvmål.

I sin kritik kommer Graulund også med påstanden om, at træningen i AGF er for kedelig, og at spillerne har svært ved at motivere sig under den daglige ledelse af Peter Sørensen.

Her forklarer Peter Graulund, hvorfor han vælger at gå ud i så voldsom en kritik af AGF-træneren.

- Når jeg deler kritik ud til Peter Sørensen, så handler det om, at jeg ikke kan forstå, hvordan han har et behov for at tale ned, være ydmygende og nedladende over for voksne mennesker. Hvis man ikke kan få mennesker til at forstå et budskab ved at tale normalt, så må man kigge indad. I AGF har man fire grundværdier, som jeg selv har været med til at udtænke. En af dem er engagement. Defineret ved, at man skal inspirere og motivere sine kollegaer. Der mener jeg, at rigtigt mange bliver demotiverede ved den ledelsesfacon, der er på førsteholdet, siger Peter Graulund til Århus Stiftstidende og uddyber med, at han vil give et ærligt indblik i livet bag fodboldlivets facader.

- Hovedtanken med bogen er at give mennesker et indblik i, hvordan fodbolden bagved også er. Især i AGF, som der er rigtigt mange mennesker, der har en mening og en holdning til. Jeg er rigtigt glad for AGF og sindsygt glad for at have haft den som arbejdsplads i ti år. Men jeg synes, der er mange ting, jeg ikke forstår, eller som jeg synes, der kan gøres anderledes.

I en e-mail til Århus Stiftstidende svarer Peter Sørensen, der har haft mulighed for at læse kapitlet i bogen:

- Tja, hvad mere er der egentlig at sige, alt er jo nærmest skrevet af andre før – og kommenteret af mig i andre medier, der har skrevet lignende. Nu synes vi så blot at kende de såkaldte ’anonyme kilder’.

- Ud fra de par afsnit, jeg og den spændt ventende offentlighed har fået åbenbaret, synes der at være tale om en mand, der i egen optik er en levende legende, som efter nyligt udløb af sine kontraktslige loyalitetsforpligtigelser og aflønning finder – med tydelig mangel på både indsigt og selvindsigt – anledning til at sværte sine tidligere holdkammerater og træner, sportschef og direktør til i den klub, han giver udtryk for at elske – næsten lige så højt som sig selv. En forudsigelig skamplet på hans personlighed, som man ellers kunne have ønsket at huske som en dygtig og viljestærk fodboldspiller med et stort hjerte og uforlignelige scoringskompetencer. Men i stedet for nok engang at lykkes med selviscenesættelseskunsten, inden for hvilken han jo ellers historisk set er en sand mester, synes han denne gang at score et eklatant selvmål, siger Sørensen.

Peter Graulund sagde også sin mening om tingene internt i klubben i foråret 2012, hvor han på et møde med spillere og trænere pegede på den manglende glæde ved at gå på arbejde som spiller i klubben. Men intet blev forandret dengang – og heller ikke nu, som han ser det.

- Ledelsesstilen og faconen er den samme, træningen er den samme. Jeg synes, man selv skal tage ud på Fredensvang og se, hvor mange der smiler til træning den dag i dag, siger Peter Graulund og fortsætter:

- Spillerne imellem er der en okay stemning. Det er ikke sådan, at man hader sidemanden. Man kan godt levere det, man skal, men så heller ikke mere. Jeg har det sådan, at hvis man skal udvikle sig som enkeltperson, så skal man have glæden ved sit arbejde. Hvis man er motiveret, inspireret og værdsat, så kommer man med noget ekstra energi, man har lyst til at ofre noget ekstra for sin arbejdsplads. I stedet for at man skal svines til, skældes ud og ind i mellem tales ned til. Jeg siger ikke, at man ikke skal have disciplin og faste rammer. Men jeg er af den opfattelse, at hvis man er glad for at komme på arbejde, føler sig inspireret og motiveret, så præsterer man bedre.

Peter Graulund er stadig tilknyttet AGF, hvor han hjælper til med træningen for klubbens U19-hold. Han siger, at ’tiden må vise’, om det også er tilfældet, når bogen kommer ud.