Thomas Frank sidder før forårets afgørende Superliga-kampe solidt på Brøndbys trænersæde. Men holdets dårlige sæsonstart kunne have kostet ham jobbet, erkender han.

Mandag stod han afslappet efter Brøndby-truppens første træningsdag og så på sine spillere, mens han forklarede, at han gerne ser flere vellykkede afleveringer og højintense løb fra dem i foråret. Thomas Frank osede af overskud. Men sådan har hans første halve år som blå-gul træner langt fra været hele tiden.

Sæsonstarten bød på en smal og uerfaren spillertrup, som efter mange dårlige resultater lå til nedrykning. Stanken af endnu en trænerfyring i Brøndby tog til. I dag ser Thomas Frank selv tilbage på en periode, hvor tanken om en mulig fyreseddel strejfede ham mere end én gang.

- Helt ærligt, så var jeg ikke bekymret rigtig længe. Det blev jeg først, da vi tabte til Hvidovre i pokalen og derefter til AaB. Da tænkte jeg; vi skal nok ikke tabe de næste fem kampe, vel?

Så galt gik det ikke for Thomas Frank, der med spillere som Thomas Kahlenberg og Khalid Boulahrouz fik vendt nedturen til en aktuel fjerdeplads i Superligaen.

- Men hvor lang tid jeg ville have fået, ved jeg ikke. Jeg er ret sikker på, at jeg havde fået god tid, for de (ledelsen, red.) ved godt, at det handler om tålmodighed. Fodboldverden er jo kendt for notorisk dårlig ledelse, men dem, der har tålmodighed til at holde fast i deres træner, laver noget ordentlig på sigt. Og det har Brøndby, konkluderer Thomas Frank.

Men frygtede du at blive fyret?

- Jamen ... jeg var nok ikke helt derude. Men det er klart, at når du ikke vinder i otte kampe i træk, så kender du mekanismerne. Så det var i få, korte momenter, hvor jeg tænkte; kan det rent faktisk ske?

Selvom han en overgang skimtede enden på sit første trænerjob i Superligaen, så han dog mere frem- end tilbagegang på holdet.

- Når jeg så kiggede på situationen, kunne jeg konstatere, at vi trænede pissegodt. Der var klar fremgang i vores præstationer i kampene, spillerne var glade, og vi (trænerne, red.) havde dem i vores hule hånd, siger Thomas Frank.

Mandag var smilene store i Brøndby. Men det var armbevægelserne ikke. Al snak om medaljer er nemlig bandlyst på Vestegnen - i hver fald udadtil.

- Vi er meget bevidste om, at vi har en fin trup, som vi forventer kan udvikle sig yderligere. Men i sindssygt mange år har Brøndby været kendt for at melde dårligt ud og lægge et ekstra stort pres på sig selv. Nu har vi i stedet en enestående mulighed for at bygge et solidt fundament op, siger Thomas Frank, der gentager sportschef Per Ruds ambition om at slutte ’så godt som muligt’ i tabellens øverste halvdel.

Én, Thomas Frank dog godt tør at lægge pres på offentligt, er Brøndbys Thomas Kahlenberg. Midtbanespilleren er den spiller, han forventer sig mest af i foråret.

- Jeg er overbevist om, at han kommer til at få en stor betydning for os. Han kommer til at være en leder både på og uden for banen, siger Frank.

Et pres, Thomas Kahlenberg gerne påtager sig.

- I må meget gerne holde øje med mig, selv om I kommer nok til at holde øje med os alle sammen. Men det tager jeg da som et positivt skulderklap. Jeg har også store forventninger til mig selv, siger han og håber at blive Brøndbys naturlige omdrejningspunkt på banens centrale del.

Rammer Thomas Kahlenberg sit topniveau, kan han igen kandidere til landsholdet, som han tidligere var en fast del af.

- Det vil jeg rigtigt gerne igen, og den ambition har jeg helt sikkert. Men tingene skal ske i den rigtige rækkefølge. Jeg skal først præstere godt for klubben. Sker det, er der en chance for, at jeg igen er med på landsholdet, siger Kahlenberg, som ikke har fået nogen indikation fra landstræner Morten Olsen på, hvor langt han er fra holdet.

- Jeg har ikke hørt fra Morten i meget lang tid.