AaB-træner Kent Nielsen har taktikken klar til aftenens Superliga-udekamp mod Esbjerg.

»De er et hurtigt spillende og bevægeligt mandskab, der vil udfordre vores defensive organisation, ligesom de er aggressive i deres presspil, hvilket vi både skal modstå og forsøge at udnytte den anden vej,« siger Kent Nielsen og tilføjer:

»For vores vedkommende skal vi desuden forsøge at drage fordel af, at vi allerede har spillet tre betydende kampe, der både tempomæssigt har fået os op i gear og fået timingen på plads.«

Mens Esbjerg giver debut til svenskeren Daniel Larsson og har Magnus Lekven tilbage efter karantæne, råder AaB igen over Frederik Børsting, der sad over med sygdom i sidste uges tabte Europa League-kamp mod belgiske Club Brugge.

Esbjerg (4-4-2): Martin Dubravka - Ryan Johnson Laursen, Daniel Stenderup, Michael Jakobsen, Jonas Knudsen - Jeppe Andersen, Erik Friberg, Magnus Lekven, Mohammed Fellah - Daniel Larsson, Lasse Rise

AaB (4-4-2): Nicolai Larsen - Henrik Dalsgaard, Kenneth Emil Petersen, Kasper Pedersen, Jakob Blåbjerg - Frederik Børsting, Rasmus Würtz, Kasper Risgård, Nicolaj Thomsen - Rasmus Jönsson, Anders K. Jacobsen.