AaB-spilleren Kenneth Emil Petersen har fået karantæne de to sidste runder af Superligaen for brok.

AaBs Kenneth Emil Petersen var stærkt utilfreds med dommerpræstationen i holdets 3-2 nederlag til Lyngby i søndags, og det lagde han ikke skjul på overfor kampens dommer. Men det fortryder AaB-spilleren nok nu, for siden indberettede dommeren hændelsen, som er blevet takseret til to spilledages karantæne. - Jeg beklager, at jeg forløb mig over for dommeren efter kampen. Det bundede allermest i frustration over vores egen præstation og et afgørende mål imod os i slutminutterne, siger AaB-forsvarsspilleren ifølge DR Sporten. Dermed må AaB undvære forsvarsspilleren i de to sidste Superliga-kampe mod HB Køge og SønderjyskE.

tipsbladet.dk