Efterårets mørke, rusk og regn rammer os alle. Men hos hver tyvende dansker, fremkalder efteråret en egentlig vinterdepression.

- Med en vinterdepression lever man for nedrullede gardiner i vinterhalvåret. Man vågner træt og uoplagt om morgenen, slæber sig på arbejde og er ikke nær så produktiv og kreativ, som man gerne vil være, siger professor Poul Videbech fra Aarhus Universitetshospital.

Der er mange teorier om, hvorfor man bliver vinterdeprimeret. Ingen ved præcis, hvad der sker, når vinterdepressionen rammer. Men ifølge forskere på Center for Integreret Molekylær Billeddannelse, CIMBI, som har til huse på Rigshospitalet, spiller et særligt gen en væsentlig rolle i forklaringen på, hvorfor nogle mennesker har en tendens til vinterfremkaldt sortsyn.

Gen gør nogle påvirkelige

Genet får mængden af hjernens naturlige lykkestof, serotonin, til at svinge mere end hos andre mennesker. Det betyder, at bærere af genet er mere påvirkelige end andre mennesker af f.eks. årstidernes skiften.

- De har sværere ved at regulere serotoninmængden, kommer nemmere ud af balance og er mere sårbare over for miljøpåvirkninger. Men genet er meget udbredt og må derfor også være nyttigt. Det tyder på, at bærerne er mere åbne over for eller bedre til at tilpasse sig nye situationer end andre, siger Vibe Frøkjær, der er en af lægerne bag undersøgelsen på CIMBI.

Mange mennesker har genet, men kun en lille del af bærerne bliver deprimerede om vinteren. Det får forskerne til at konkludere, at der skal mere end bare genet til, før en vinterdepression lurer.

Lys og stress spiller ind

- Endnu ved vi ikke, hvor vigtigt netop dette gen er for at udvikle vinterdepression, men andre arvelige forhold og miljøpåvirkninger som f.eks. lys og stress spiller også en væsentlig rolle, vurderer Vibe Frøkjær.

Lige nu søger CIMBI personer med vinterdepression til et nyt forsøg, hvor man vil forsøge at kortlægge den vinterdepressive hjerne. Forsøgspersonernes hjerne vil blive scannet om sommeren og om vinteren.

- Vi håber at kunne finde en klar sammenhæng mellem ændringer i hjernen og depressionen. Forstår vi, hvordan risikohjernen virker, kan vi måske forebygge, at vinterdepressionerne opstår, siger Vibe Frøkjær.

Forskerne håber, at den sårbarhed, der gør mennesker med det særlige gen mere udsatte for en vinterdepression, også gør dem mere påvirkelige af og dermed modtagelige for f.eks. lysterapi.

Forsøg med forebyggende lys

- Vi forsker i, om lysterapi kan gives forebyggende. Jo mere vi ved om genet, des bedre kan vi skræddersy den forebyggende behandling, siger Vibe Frøkjær.

En vinterdepression kan være invaliderende i selve vintermånederne. Men den kan også starte en generel deroute i ens sociale liv, som kan være svær at stoppe igen, mener sekretariatsleder i Depressionsforeningen, Kasper Tingkær.

- Vinterdeprimerede isolerer sig. De orker ikke at deltage i de traditioner, vi har omkring f.eks. jul. Deres pårørende synes, at de inviterer og inviterer, og det eneste, de møder, er enten ingen reaktion eller en afvisning. I gamle dage var vi forpligtet på hinanden, men i dag, hvor vi vælger relationer til og fra efter behov, betyder det, at mange med en vinterdepression bliver tabt af familie og netværk, siger han.

Det er altafgørende for, hvor hårdt depressionen rammer.

- For depressionen har en selvforstærkende virkning. Har man derimod et godt netværk, spiser sundt og sover ordentligt, så kommer man lettere ud af depressionen igen, siger Kasper Tingkær.

Kradser vinterdepressionen?

Kirsten Nymann, 63 år, Lynge:



Min hjerne kan genkende symptomerne, men jeg ignorerer dem. Jeg står op kl. 7 hver morgen, det er mere hårdt, når det er mørkt og koldt. Men mit job er hver morgen at ringe rundt til ældre og sige godmorgen og love sol og glæde, så det nytter ikke, at jeg er trist. Jeg hjælper humøret på vej ved at tænde stearinlys, når det bliver tusmørke, og prioritere at bruge tid sammen med mine venner.

Robert Hahn, 48 år, Lyngby:

Det er da trist, at solen ikke er fremme, men jeg ryger ikke ned i et hul om vinteren. Jeg synes ikke, at jeg kender til symptomerne. Jeg spiser mere, end jeg plejer, i juledagene, men ikke resten af vinteren. Og jeg sover ikke mere, end jeg plejer.

Birgit Hartmann, 62 år, Vangede:

Jeg kan helt sikkert bedre lide, når solen skinner. Jeg har ikke behov for lysterapi, men rejser. Jeg er f.eks. lige kommet hjem fra Gran Canaria, hvor jeg har fået masser af sol og varme. Hvert år tager vi sydpå to gange i løbet af vinteren. Det er min erfaring, at det er lidt lettere at komme gennem vinteren, hvis man bryder den lidt op.