GERMANY MIGRATION REFUGEES CRISIS
Det er ikke toilettet, der har flest bakterier på et fly. Det er madbakken, viser et nyt studie. Foto: FRISO GENTSCH

Hvis du gik og troede, at toilettet er det mest beskidte sted på et fly, så kan du godt tro om igen. Det viser et studie, som er offentliggjort i Travelmath, og som refereres i en artikel på independent.co.uk. Her har mikrobiologer taget prøver forskellige steder på fire fly fra to store luftfartselskaber. Og overraskende nok, så viser studiet, at det er madbakken, der indeholder flest bakterier. Rent faktisk er der otte gange så mange bakterier på madbakken som på toiletknappen.

Toiletknappen har nemlig - ifølge studiet - 265 såkaldte ’kolonidannede enheder’ af bakterier, som er en måleenhed for at kunne fastslå antallet af bakterier, skriver britiske Independent.

Madbakkerne havde i gennemsnit 2155 ’kolonidannede enheder’.

Forklaringen er blandt andet, at flyselskaberne ikke gør bakkerne rene mellem hver flyvning, men kun gør det én gang om dagen, fordi der er så kort tid imellem afgangene.

Derfor råder eksperterne i undersøgelsen de rejsende til at tage desinfektionsmiddel med i flyet til at gøre madbakken rent, og så skal man undgå, at maden kommer i direkte kontakt med bakken.

Studiet anbefaler flyselskaberne at gøre madbakkerne rene oftere for at komme problemet til livs, skriver britiske Independent.

Også andre dele af flyet er blevet testet af mikrobiologerne. Blandt andet selespændet, som viste sig at have 230 ’kolonidannede enheder' og aircondition-knappen, som har 285 kolonidannede enheder’.  Altså samme bakterieniveau som toiletknappen.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook