Det kan være en ond spiral at sygemelde stressramte, lyder det fra læger.
Stress er blevet en reel folkesygdom: Hele 430.000 danskere har symptomer på stress, og 35.000 er sygemeldt.
Men både arbejdspladser og sundhedsvæsenet håndterer ofte problemet helt forkert, lyder kritikken nu fra to psykiatere, der har skrevet bogen ’Tag på arbejde – fra sygemelding til samarbejde’.
Det er i langt de fleste tilfælde en dårlig løsning at sende folk hjem på sofaen, når de bliver ramt af stress, påpeger psykiaterne Lars Aakerlund og Jesper Karle, der driver virksomheden PPclinic i Gentofte og Vejle.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs eksperternes bud på, hvordan stress bør behandles. Du får også historien om Pernille Blix, der var stress-sygemeldt i 18 måneder. Og du får også gode råd til at forebygge og håndtere stress.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Det kan være en ond spiral at sygemelde stressramte, lyder det fra læger.
Det føles som en kamp at komme igennem arbejdsdagen. Et mylder af tanker holder dig søvnløs om natten. Og indimellem har du hjertebanken eller kraftig hovedpine.
Stress kan vise sig på mange forskellige måder, og der er ingen tvivl om, at det er blevet en reel folkesygdom: Hele 430.000 danskere har symptomer på stress, og 35.000 er sygemeldt.
Men både arbejdspladser og sundhedsvæsenet håndterer ofte problemet helt forkert, lyder kritikken nu fra to psykiatere, der har skrevet bogen ’Tag på arbejde – fra sygemelding til samarbejde’.
Det er i langt de fleste tilfælde en dårlig løsning at sende folk hjem på sofaen, når de bliver ramt af stress, påpeger psykiaterne Lars Aakerlund og Jesper Karle, der driver virksomheden PPclinic i Gentofte og Vejle.
Kan forværre tilstanden
»Vi har en kultur, som går i retning af, at hvis man er stresset, så har man brug for at holde en pause og blive beskyttet mod arbejdspladsen. Det vil vi gerne gøre op med,« siger Jesper Karle, speciallæge i psykiatri.
Han mener, at en sygemelding, hvor der slet ikke er kontakt til arbejdspladsen, kan forværre situationen for den stressramte.
»Hvis man sender en person hjem i en stresstilstand, så vil personen ofte være optaget af negative og pessimistiske tanker om sig selv, arbejdet og omgivelserne. Det skaber en ond spiral, hvor tilstanden forværres, og faktisk ser vi ofte, at det ender med en fyring,« forklarer Jesper Karle fra PPclinic, der har behandlet over 10.000 danskere med psykiske helbredsproblemer.
Derfor peger eksperterne på, at det ofte giver et langt bedre resultat at bevare en tæt kontakt til arbejdspladsen og eventuelt gå på nedsat tid i stedet for en fuld sygemelding.
»I rigtig mange tilfælde vil man kunne nå langt ved at planlægge delvis sygefravær. Selvfølgelig er der undtagelser, hvor det er nødvendigt med en fuld sygemelding, men i de tilfælde er det vigtigt, at der bliver lagt en klar plan for, hvordan og hvornår personen kan komme tilbage igen,« siger Jesper Karle.
Stop automatiske sygemeldinger
En af Danmarks førende stressforskere, læge Bo Netterstrøm, er ’langt hen ad vejen’ enig i psykiaternes budskab’, fastslår han:
»Automatiske sygemeldinger, når folk kommer med stresssymptomer, bør ikke finde sted. Det er en fejltagelse. Alle mine patienter siger, at det kun forværrer situationen, når man bare går derhjemme. Faktisk kan det være en stress-faktor i sig selv, fordi man bliver bange for at miste arbejdet,« siger Bo Netterstrøm.
Han understreger dog, at der er nogle mennesker, der er så hårdt psykisk belastet, at de ikke kan varetage et arbejde.
»Der er nogle mennesker, der havner i en egentlig depression, og der kan det være meget svært at arbejde samtidig. Men generelt er jeg fortaler for, at man bevarer en tilknytning til arbejdspladsen.«
Han understreger, at stress er en sygdom, der har voldsomme samfundsmæssige konsekvenser:
»Stress koster samfundet milliarder på grund af produktivitetstab i virksomhederne og høje udgifter i sundhedsvæsenet,« siger Bo Netterstrøm.
Sådan håndterer du stress
Stressforsker Bo Netterstrøm giver her sine bedste råd til, hvordan du håndterer stress
Hvis du bliver stresset på arbejdspladsen:
»Det er vigtigt, at du laver en ordentlig og klar aftale med din leder, så du føler sig tryg ved situationen, hvis du f.eks. går på nedsat tid.«
»Find ud af, hvad der stresser dig i hverdagen og gør noget ved det. Det kan være nødvendigt med professionel hjælp – f.eks. en psykolog - hvis det er nogle mere komplicerede ting, der ligger bag.«
»Sørg for at have en løbende sparring med din leder om, hvor meget der skal tages hensyn, og hvordan du kommer bedst gennem forløbet.«
Hvis du bliver sygemeldt:
»Tal med din nærmeste familie eller andre pårørende, og sæt dem ind i situationen. Gå ikke rundt alene med det. Mit vigtigste stress-råd er at snakke med andre om det.«
»Man skal ud og gøre noget andet. Noget der giver livsglæde. Jeg plejer at sige til mine patienter, når de er sygemeldte, at ’nu har du scoret noget tid. Brug den på at gøre noget, der gør dig glad igen’.«
»Husk fysisk aktivitet. Start f.eks. med at gå en tur på en halv til en hel time dagligt. At være fysisk aktiv giver en velvære, der kan være med til at brænde noget af det stress ud af kroppen, som man rent fysiologisk har.«
Gode råd til at undgå stress
Bed om hjælp
Vær åben om de problemer du har og bed om hjælp
Balance mellem arbejde, familie og fritidsliv
Værn om og marker grænsen mellem dit arbejds- og privatliv
Få din nattesøvn
Søvn er af afgørende betydning for vores sundhed og en vigtig faktor for at undgå stress.
Dyrk motion og spis sundt
Sørg for at få rørt dig hver dag. Spring ikke måltiderne over. Spis sundt og varieret
Hold igen med stimulanser
Dit forbrug af tobak, alkohol, kaffe, sukker og andre stimulanse, øger kroppens belastning og kan bl.a. påvirke søvnen.
Hold pauser
Sørg for at holde pauser dagen igennem både på jobbet, studiet eller derhjeme. Det øger effektiviteten og fører til færre ulykker og fejltagelser.
6 tegn på stress
- Søvnløshed
- Aggressivitet
- Irritabilitet
- Uengagerethed
- Ubeslutsomhed
- Højere sygdomsfravær
Kilde: Stressforeningen
Sygemeldt i 18 mdr.: Jeg kunne ikke være i min egen krop
»Da det var værst, kunne jeg ikke engang holde ud at være sammen med min mand eller mine børn. Mine sanser var overbelastet i en sådan grad, at hørte jeg min søn græde, så kastede jeg op.«
Sådan lyder det fra 31-årige Pernille Blix, der for lidt mere end tre år siden selv blev ramt af alvorlig stress og måtte sætte både sit arbejds- og familieliv på stand by.
En dagligdag med job som social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen og et bijob som massør samt familielivet med mand og to børn, ramlede sammen om ørerne på hende en januardag i 2013.
»Jeg fik et vildt angstanfald, hvor jeg slet ikke følte, at jeg kunne være i min egen krop. Jeg tænkte, at enten så er der en, der må skyde mig, eller også må jeg hoppe ud af vinduet,« fortæller Pernille Blix, der efterfølgende var sygemeldt i næsten halvandet år.
Langsomt begyndte hun at genoptage arbejdet som selvstændig massør, og i dag lever hun af også af at dele ud af sine erfaringer og hjælpe andre videre som stressrådgiver.
Artiklen fortsætter under billedet
Tanken om at stress kan afhjælpes ved fortsat at gå på arbejde, har Pernille Blix meget svært ved at forestille sig.
»Mange glemmer at fokusere på, hvad der sker, når man får stress. Hele kroppen er i forhøjet alarmberedskab, og det forsvinder ikke, hvis man stadigvæk skal gå på arbejde. Det kan ikke arbejdes væk, heller ikke selvom det kun er fire timer om dagen,« siger Pernille Blix.
Og selvom det langt fra er alle, som rammes ligeså hårdt, som hun selv blev det, er Pernille Blix alligevel skeptisk over for idéen om, at man bør blive på arbejdet.
Svært at stille diagnose
»Det er en farlig strategi. For er vi overhovedet i stand til at vurdere, hvor alvorligt man er ramt, og hvor tæt man er på at ryge hele vejen ud over kanten, som jeg selv gjorde? Det er virkeligt svært at stille en så præcis diagnose, og derfor vil faren for, at man knækker fuldstændig sammen, altid være der, hvis man ikke sørger for at lade kroppen få en pause,« siger Pernille Blix.
Derfor er hun yderst varsom med at råde andre til ’blot’ at drosle ned på jobbet, hvis stresssymptomerne først har meldt sig på banen. Hellere være helt sikker på at man undgår et nedbrud end at tage selv den mindste chance, lyder opfordringen.
»Det tog halvandet år, før jeg var helet nogenlunde. Men jeg er ikke kommet tilbage på samme niveau som før, jeg blev syg. Og det kommer jeg måske aldrig,« siger Pernille Blix.
